Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Den første Kjærlighed, Lystspil i een Akt af Scribe, oversat af J. L. Heiberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
307
atter og atter, og nåar man da har det Held at være
samtidig med de fire sceniske Talenter, der paa vort
Theater paa enhver Maade bidrage til at vise og lade
ane Situationens Gjennemsigtighed , saa vil Nydelsen
blive større og større for hver Gang man seer det.
Lad Replikerne i dette Stykke være nok saa vittige,
man vil glemme dem, Situationerne kan man umulig
glemme, nåar man eengang har seet dem. Naar man
da er bleven fortrolig dermed , da vil man den næste
Gang, man seer Stykket, lære at blive taknemlig mod
den sceniske Fremstilling. Jeg veed ikke at sige nogen
større Roes over Opførelsen af dette Stykke, end at den
er i saa høi Grad fuldendt, at den gjør En aldeles utak
nemmelig de første Gange, fordi det, man faaer, er
Stykket, hverken Mere eller Mindre. Jeg kjender en
yngre Philosoph, der engang foredrog en Deel af Læren
om Væsenet for mig. Det var saa let, saa simpelt, saa
naturligt det Hele, at jeg, da han var færdig, næsten
tråk paa Skuldrene og sagde: er det det Hele. Da jeg
kom hjem, vilde jeg reproducere de logiske Bevægelser,
da viste det sig, at jeg ikke kom af Stedet. Da
mærkede jeg, at det maatte hænge anderledes sammen,
jeg følte, hvor stor hans Virtuositet og hans Overlegen
hed over mig var, jeg følte det næsten som en Spot, at
han havde gjort det saa godt, at jeg blev utaknemlig.
Han var en philosophisk Kunstner, og som det gik ham,
saaledes gaaer det alle store Kunstnere, vor Herre in
clusive.
Som det gik mig med min philosophiske Ven, saa
ledes gik det mig med Opførelsen af den første Kjærlig
hed. Nu derimod, da jeg atter og atter har seet det
opført, ogsaa paa andre Scener, nu først bliver jeg ret
taknemlig mod vore sceniske Kunstnere. Dersom jeg
derfor skulde vise en Fremmed vor Scene, saa vilde jeg
føre ham i Theatret nåar dette Stykke blev opført, og
da vilde jeg, under den Forudsætning, at han kjendte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
