Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Vexeldriften
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
318
deels fordi det er mig, der har givet Ideen, endelig fordi
man ikke kan vide, om jeg kunde hitte paa en ny Idee,
nåar de 15 Millioner ere forbrugte. Hvad vilde Følgen
af denne Velstand blive? alt Stort vilde strømme til Kjø
benhavn, de største Kunstnere, Skuespillere og Dandser
inder. Kjøbenhavn vilde blive et andet Athen. Hvad
vilde Følgen blive? Alle Rigmænd vilde nedsætte sig i
denne Stad. Blandt Andre vilde vel Keiseren af Per
sien og Kongen af Engelland ogsaa komme hertil. See
her er min anden Idee. Man bemægtiger sig Keiserens
Person. Maaskee vil En sige: der bliver Oprør i Per
sien, man sætter en ny Keiser paa Thronen, det er skeet
saa ofte før, og den gamle Keiser falder i Prisen. I
saa Fald er det min Idee, at man sælger ham til Tyrken ;
han vil nok vide at gjøre ham i Penge. Dertil kommer
endnu en Omstændighed, som vore Politikere ganske
synes at oversee. Danmark er Ligevægten i Europa.
Der kan ikke tænkes nogen lykkeligere Existents. Jeg
veed det af egen Erfaring. Jeg var engang Ligevægten
i en Familie, jeg kunde gjøre lige hvad jeg vilde, det
gik aldrig ud over mig, men altid over de Andre. 0,
maatte min Tale trænge hen til Eders Øren, I som ere
satte paa de høie Steder, til at raade og raade, I Kon
gens og Folkets Mænd, vise og forstandige Statsborgere
af alle Gasser! Seer Eder dog for! Gamle Danmark
gaacr under, det er fatalt, det gaacr under af Kjedsomme
lighed, det er det Allerfataleste. I Oldtiden blev Den
Konge, der skjønnest besang den afdøde; i vor Tid burde
Den være Konge, der sagde den bedste Vittighed, Den
Kronprinds, der gav Anledning til, at den bedste Vit
tighed blev sagt.
Dog, hvor river Du mig hen, skjønne, følsomme
Sværmeri! Skulde jeg oplade min Mund saaledes for
at tiltale Samtiden, for at indvie den i min Viisdom?
Ingenlunde; thi min Viisdom er egentlig ikke zum Ge
brauch fur Jedermann, og Klogskabsregler er det altid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
