Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Forførerens Dagbog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
348
-.
Verschmahe
Die Treue,
Die Reve
Kommt nach
Brevene lyde saaledes
Johannes!
Ikke kalder jeg Dig: min, det indseer jeg vel, at
Du aldrig har været, og jeg er haardt nok straffet for,
at denne Tanke engang forlystede min Sjæl; og dog
kalder jeg Dig: min; min Forfører, min Bedrager, min
Fjende, min Morder, min Ulykkes Ophav, min Glædes
Grav, min Usaligheds Afgrund. Jeg kalder Dig: min, og
kalder mig: Din, og som det engang smigrede Dit Øre,
der stolt bøiede sig til min Tilbedelse, saa skal det nu
lyde som en Forbandelse over Dig, en Forbandelse i al
Evighed. Glæd Dig ikke til, at det skulde være min
Hensigt at forfølge Dig, eller at væbne mig med en Dolk,
for at ægge Din Spot! fly hvorhen Du vil, jeg er dog
Din, drag til Verdens yderste Grændse, jeg er dog Din,
elsk hundrede Andre, jeg er dog Din, ja i Dødens Time
er jeg Din. Selv det Sprog, jeg fører mod Dig, maa
bevise Dig, at jeg er Din. Du har formastet Dig til at
bedrage et Menneske saaledes, at Du er bleven Alt for
mig, saa jeg vilde sætte al min Glæde i at være Din Slav
inde, Din er jeg, Din, Din, Din Forbandelse.
Din Cordelia.
Johannes!
Der var en riig Mand, han havde stort Qvæg og
smaat Qvæg i Mængde ; der var en fattig lille Pige, hun
eiede kun et eneste Lam, der aad af hendes Haand og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
