- Project Runeberg -  Enten - Eller : et Livs-Fragment / Første Deel. Indeholdende A.'s Papirer /
378

(1894-1895) [MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Forførerens Dagbog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

378
raad, hvis Hemmeligheder jeg forgjæves med mit fineste
Øre søgte at opfange; derpaa loe de alle Tre, og i et
noget hurtigere Tempo iilte de nu ad den Vei, de To
indsloge. Jeg fulgte efter. De gik ind i et Huus ved
Stranden. Jeg ventede en Tid lang, da der jo var al
Sandsynlighed for, at Cordelia vilde snart vende tilbage
alene. Dette skeete imidlertid ikke.
Cordelia! Det er dog virkelig et fortræffeligt Navn,
saaledes heed jo ogsaa Lears tredie Datter, denne ud
mærkede Pige, hvis Hjerte ikke boede paa hendes Læber,
hvis Læber vare stumme, nåar hendes Hjerte havde ud
videt sig. Saaledes og med min Cordelia. Hun ligner
hende, det er jeg vis paa. Men i en anden Forstand
boer dog hendes Hjerte paa hendes Læber, ikke i Form
af Ord, men paa en mere hjertelig Maade i Form af et
Kys. Hvor var hendes Læber svulmende af Sundhed!
Aldrig saae jeg dem skjønnere.
At jeg virkelig er forelsket, kan jeg blandt Andet
ogsaa see af den Hemmelighedsfuldhed, hvormed jeg
næsten ogsaa for mig selv behandler denne Sag. Al
Kjærlighed er hemmelighedsfuld, endog den troløse, nåar
den har det behørige æsthetiske Moment i sig. Det er
aldrig faldet mig ind at ønske Medvidere eller at broute
af mine Eventyr. Det glæder mig saaledes næsten, at
jeg ikke fik hendes Bopæl at vide, men et Sted, hvor
hun ofte kommer. Maaskee er jeg desuden derved
kommen mit Maal endnu nærmere. Jeg kan, uden at
det vækker hendes Opmærksomhed, anstille mine lagt
tagelser, og fra dette faste Punkt vil det ikke falde mig
svært at skaffe mig Adgang i hendes Familie. Skulde
denne Omstændighed derimod vise sig som en Vanskelig
hed — eh bien! saa tager jeg den Vanskelighed med;
Alt, hvad jeg gjør, gjør jeg con amore; og saaledes
elsker jeg ogsaa con amore.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:44:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/enteneller/1/0404.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free