- Project Runeberg -  Enten - Eller : et Livs-Fragment / Første Deel. Indeholdende A.'s Papirer /
391

(1894-1895) [MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Forførerens Dagbog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

391
forøvrig! dagligdagse Selskab. Hans Forlegenhed grænd
ser til det Utrolige. Dersom det var en Maske, saa
vilde Edvard være mig en farlig Medbeiler. Forlegenhed
hører der stor Kunst til at bruge, men man opnaaer
ogsaa Meget derved. Hvor ofte har jeg ikke brug! For
legenhed for at narre en lille Jomfru. I Almindelighed
udtale unge Piger sig meget haardt om forlegne Mand
folk, og dog holde de i Smug af dem. Lidt Forlegenhed
smigrer saadant et Pigebarns Forfengelighed, hun føler
sin Overlegenhed, det er Haanclpengene. Naar man nu
har dysset dem i Søvn, saa viser man netop ved en Lei
lighed, hvor de maatte troe, man vilde døe af Forlegen
hed, at man er saa langt derfra, at man godt kan gaae
alene. Ved Forlegenhed taber man sin mandlige Betyd
ning, og den er derfor ogsaa et relativt godt Middel til
at neutralisere Kjønsforholdet ; de blive derfor, nåar de
mærke, at det kun var Maske, beskæmmede, rødme i
dem selv, de føle meget godt, at de paa en Maade ere
gaaede over deres Grændse; det er ligesom nåar de for
længe vedblive at behandle en Dreng som Bara.
d. 7.
Saa ere vi da Venner, Edvard og jeg; et sandt
Venskab, et skjønt Forhold er der mellem os, som det
ikke har været siden Grækenlands skjønneste Dage. Vi
bleve snart Fortrolige, da jeg, efter at have indviklet
ham i en Mangfoldighed af Betragtninger Cordelia be
træffende, fik ham til at tilstaae sin Hemmelighed. Det
forstaaer sig, nåar alle Hemmeligheder komme sammen,
saa kan den gaae med. Stakkels Fyr, han har allerede
længe sukket. Han pynter sig hver Gang hun kommer,
følger hende derpaa hjem om Aftenen, hans Hjerte banker
ved Tanken om, at hendes Arm hviler paa hans, de
spadsere hjem, kiggende Stjerner, han ringer paa hendes
Gadedør, hun forsvinder, han fortvivler — men haaber
næste Gang. Han har endnu ikke havt Mod til at sætte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:44:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/enteneller/1/0417.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free