Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Forførerens Dagbog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
400
vikle sig ud af Eders Slynger — og hun vil det heller
ikke; thi I køle og svale, ophidse ikke .... Gaaer
Eders egen Gang! lad mig blive udenfor .... Saa har
I ingen Fornøielse deraf, mener I, I gjør det ikke for
Eders egen Skyld . . . Nu vel, jeg gaaer med; men paa
to Betingelser. For det Første. Der boer paa Kongens
Nytorv en ung Pige, hun er meget deilig, men har til
lige den Uforskammethed ikke at ville elske mig, ja
hvad værre er, hun elsker en Anden, og det gaaer saa
vidt, at de spadsere med hinanden under Armen. Klokken
1 veed jeg, at han skal hente hende. Nu lover I mig,
at de stærkeste Blæsere blandt Eder forblive skjulte et
eller andet Sted i Nærheden indtil det Øieblik, da han
med hende træder ud af Gadedøren. I samme Moment,
som han vil dreie ned ad store Kongensgade, styrter
dette Detaschement sig frem, tager paa den høfligste
Maade Hatten af Hovedet paa ham, og fører den med
en jævn Fart, netop paa en Alens Distance foran ham;
ikke hurtigere, thi da var det tænkeligt han vendte hjem
igjen. Han troer bestandig i næste Sekund at gribe den;
han slipper end ikke hendes Arm. Paa den Maade fører
I ham og hende gjennem store Kongensgade, langs Vol-
den til Nørreport, til Høibroplads . . . Hvor lang Tid
kan der vel medgaae dertil? jeg tænker circa en halv
Time. Klokken halv to præcise kommer jeg fra Øster
gade. Naar hiint Detaschement nu har ført de Elskende
ud midt paa Pladsen, da gjøres et voldsomt Angreb paa
dem, ved hvilket I ogsaa rive hendes Hat af, splitte
hendes Krøller ad, bortfører hendes Shavl, medens under
Alt dette hans Hat jublende gaaer høiere og høiere til
veirs; kort I frembringer en Confusion, saa hele det
høistærede Publikum, ikke jeg alene, udbryder i en
Skoggerlatter, Hundene begynde at gjoe, Taarn-Vægleren
at klemte. I mager det saaledes, at hendes Hat flyver
hen til mig, som bliver den Lykkelige, der skal over
række den. — For det Andet. Den Afdeling, der følger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
