Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Forførerens Dagbog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
411
Der er forskjellige Arter af qvindelig Rødme. Dei
er den grove Rødsteens-Rodme. Det er den. Roman
skriverne altid have nok af, nåar de lade deres Helt
inder rødme iiber und iiber. Der er den fine Rødme;
det er Aandens Morgenrøde. Hos en ung Pige er den
übetalelig. Den flyglige Rødme, der følger en lykkelig
Idee. er skjøn hos Manden, skjønnere hos Ynglingen,
yndig hos Qvinden. Det er Lynets Glimt, Aandens
Kornmod. Den er skjønnest hos Ynglingen, yndig hos
Pigen, fordi den viser sig i sin Jomfruelighed, og derfor
har den ogsaa Overraskelsens Blufærdighed. Jo ældre
man bliver, jo mere forsvinder denne Rødme.
Stundom læser jeg Noget høit for Cordelia; i Al
mindelighed meget ligegyldige Ting. Edvard maa som
sædvanlig! holde Lyset; jeg har nemlig gjort ham op
mærksom paa, at det var en meget god Maade, paa
hvilken man kan sætte sig i Rapport til en ung Pige,
at laane hende Bøger. Han har ogsaa vundet Adskillig!
derved; thi hun er ham ret forbunden derfor. Den der
vinder mest, er jeg; thi jeg bestemmer Valget af Bøgerne
og staaer bestandig! udenfor. Her har jeg en viid
Tumleplads for mine Observationer. Jeg kan give Edvard
hvilke Bøger jeg vil, da han ikke forstaaer sig paa
Literatur; jeg kan vove hvad jeg vil, i hvilketsomhelst
Extrem. Naar jeg nu kommer sammen med hende om
Aftenen, da tager jeg ligesom tilfældigviis Bogen i Haan
den, bladrer lidt i den, læser halv høit, roser Edvard
for hans Opmærksomhed. Jeg vilde ved et Experiment
iaftes forvisse mig om hendes Sjæls Spændkraft. Jeg
var raadvild, om jeg skulde lade Edvard laane hende
Schillers Gedichte, for at jeg tilfeldigviis kunde støde
paa Theklas Sang, der skulde forelæses, eller Btirgers
Gedichte. Jeg valgte det Sidste, fordi især hans Lenore
dog er lidt overspændt, hvor skjøn den end ellers er. Jeg
slog Lenore op, læste dette Dig! høit mecl al den Pathos,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
