Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Forførerens Dagbog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
433
Ganske rigtigt. Allerede langt nede i Gaden seer
jeg dette nydelige, lille, lokkede Hoved, der strækker sig
saa langt som mulig! ud af Vinduet. Det er tredie
Dag, at jeg har bemærket det ... En ung Pige staaer
vist ikke for Intet i Vinduet, hun har formodentlig sine
gode Grunde .... Men jeg beder Dem for Hindens
Skyld, stræk Dem dog ikke saa langt ud af Vinduet;
jeg vedder De staaer paa Sprossen af Stolen, det kan
jeg slutte af Stillingen. Tænk Dem det Forferdelige, at
De faldt ned i Hovedet, ikke paa mig, thi jeg holder
mig indtil videre uden for Sagen, men paa ham, ham,
ja for der maa jo dog være en ham .... Nei, hvad
seer jeg, langt borte kommer jo min Ven Lic. Hansen
midt ad Gaden. Der er noget Ualmindelig! i hans Op-
træden, det er en usædvanlig Befordring, skjønner jeg
ret, det er paa Længselens Vinger han kommer. Skulde
han have sin Gang i Huset? og jeg veed det ikke
Min smukke Frøken, De forsvandt; jeg kan tænke De
er gaaet hen for at lukke Døren op til hans Modtagelse
Kom De kun igjen, han skal slet ikke her ind i
Huset . . . hvorledes De veed det bedre? Da kau jeg
dog forsikkre Dem . . . han sagde det selv. Hvis den
Vogn, der kjørte forbi, ikke havde larmet saa stærkt,
saa kunde De selv have hørt det. Jeg sagde, saadan
ganske en passant, til ham: skal Du herind? Dertil
svarede han med rene Ord: nei . . . Nu kan De gjerne
sige Farvel; thi nu skal Licentiaten og jeg ud at spadsere.
Han er forlegen, og forlegne Folk ere gjerne snaksomme.
Nu skal jeg tale mecl ham om det Præstekald han søger
Farvel, min smukke Frøken, nu skal vi paa Told-
boden. Naar vi da ere komne derud, saa siger jeg til
ham: det var ellers forbandet som Du har ført mig af
min Vei, jeg skulde op paa Vestergade. — See nu er
vi her igjen . . . Hvilken Trofasthed, hun staaer endnu
ved Vinduet. Saadan en Pige maa gjore en Mand
lykkelig .... Og hvorfor gjør jeg nu alt dette, spørger
Enten—Eller. I. 5. Udg. 28
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>