Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Forførerens Dagbog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
439
Læremesterinde, af hvem man altid kan lære om ikke
Andet, saa at bedrage hende — thi det lærer man bedst
af Pigerne selv ; hvor gammel jeg end bliver, skal jeg
dog aldrig glemme, at først da er det forbi med et
Menneske, nåar han er bleven saa gammel, at han Intet
kan lære af en ung Pige.
Min Cordelia!
Du siger, at Du ikke havde førestillet Dig mig saa
ledes, men jeg havde jo heller ei forestillet mig, at jeg
kunde blive saaledes. Ligger nu Forandringen i Dig?
thi det lod sig jo tænke, at jeg egentlig ikke var for
andret, men at det Øie, hvormed Du seer mig, var for
andret; eller ligger den i mig? Den ligger i mig, thi
jeg elsker Dig; den ligger i Dig, thi det er Dig, jeg
elsker. Med Forstandens kolde, rolige Lys betragtede
jeg Alt, stolt og übevæget, Intet forferdede mig, selv
om Aanden havde banket paa min Dor, jeg havde rolig
grebet Armstagen for at aabne den. Men see, det var
ikke Spøgelser jeg oplukkede for, ikke blege, kraftesløse
Skikkelser, det var for Dig, min Cordelia, det var Liv
og Ungdom og Sundhed og Skjønhed, der traadte mig
imøde. Min Arm skjælver, jeg formaaer ikke at holde
Lyset roligt, baglænds flygter jeg for Dig, og kan dog
ikke lade være at feste Øiet paa Dig, ikke lade være at
ønske, at jeg kunde holde Lyset roligt. Forandret er
jeg; men hvortil, hvorledes, hvori bestaaer denne For
andring? Jeg veed det ikke, jeg veed ingen nærmere
Bestemmelse at tilfoie, intet rigere Prædikat at bruge
end dette, nåar jeg uendelig gaadefuldt siger om mig
selv: jeg blev forandret.
Din Johannes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
