Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Ægteskabets æsthetiske Gyldighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25
at nu er dette Ægteskab forbi og et nyt indgaaet, lige
som man melder, at man er flyttet. Om Staten er tjent
dermed, skal jeg lade uafgjort; for den Enkelte maa det
i Sandhed være et besynderligt Forhold. Man seer det
derfor vel heller aldrig realiseret i Virkeligheden, men
Tiden truer bestandig dermed. Og der vilde dog virke
lig ogsaa høre en høi Grad af Frækhed dertil; jeg troer
ikke, at dette Ord er for haardt derom, ligesom det og
især hos den qvindelige Participant i denne Association
vilde robe et til Fordærvelse grændsende Letsind. Der
er imidlertid en ganske anden aandelig Disposition, der
let kan faae et lignende lndfald, og det er den, jeg her
nærmest vil behandle, da den er meget charakteristisk
for vor Tid. En saadan Plan kan nemlig have sin Grund
i egoistisk eller sympathetisk Tungsind. Man har
nu talt længe nok om Tidens Letsind; jeg troer, det er
paa den høie Tid at tale lidt om dens Tungsind, og jeg
haaber, at Alt skal klare sig bedre. Eller er Tungsind
ikke Tidens Brøst, er det ikke den, der gjenlyder endog
i dens letsindige Latter, er det ikke Tungsind, der har
berøvet os Mod til at befale, Mod til at lyde, Kraft til
at handle, Tillid til at haabe? Og nåar nu de gode
Philosopher gjøre Alt for at give Virkeligheden Intensi
tet, blive vi da ikke snart saa fuldstoppede, at vi qvæles
deraf. Alt er bortskaaret undtagen det Nærværende;
hvad Under da, at man i idelig Angst for at miste det,
mister det. Nu er det vel sandt, at man ikke bør for
svinde i et flygtende Haab, og at det ikke er paa den
Maade, man skal forklares i Skirne, men for i Sand
hed at nyde maa man have Luft, og det er ikke blot i
Sorgens Øieblik det gjælder om at have Himmelen aaben,
ogsaa i Glædens Tid gjælder det at have en fri Udsigt
og Fløidørene paa vid Gab. Vel taber N}^delsen tilsyne
ladende en vis Grad af den Intensitet, den har ved
Hjælp af en saadan ængstende Begrændsning; men der
ved turde ikke være tabt meget, da den har en Deel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
