Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Ægteskabets æsthetiske Gyldighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
49
gjennem hele hans Liv. Der er en Samklang i ham af
alt det, som ellers er adsplittet, han er yngre og ældre
end sædvanlig i eet Moment, han er Mand og dog
Yngling, ja næsten Barn, han er stærk og dog saa
svag, han er en Harmoni, der som sagt gjenlyder i
hele hans Liv. Vi ville lovprise denne første Kjær
lighed som noget af det Skjønneste i Verden, men vi
ville ikke mangle Mod til at gaae videre, til at lade
den forsøge sig. Dog dette er ikke det, vi her nærmest
have at gjøre med. Allerede her lod der sig tænke en
Tvivl af samme Art som den, der senere vil gjentage
sig med Hensyn til Forholdet mellem den første Kjær
lighed og Ægteskabet. Et religiøst udviklet Individ er
jo vant til at henføre Alt til Gud, med Guds-Tanken at
gjennemtrænge og gjennemsyre ethvert inderligt Forhold
og derved at hellige og forædle det. (Denne Yttring er
naturligviis her obliqve.) Forsaavidt synes det altsaa
betænkeligt at lade slige Følelser fremkomme i Bevidst
heden uden at raadføre sig med Gud, men forsaavidt
man raadfører sig med Gud er jo Forholdet altereret.
Paa dette Sted er Vanskeligheden lettere at fjerne; thi
da det hører den første Kjærlighed til netop at over
raske og som Overraskelsens Frugt er uvilkaarlig, saa
skjønnes ikke hvorledes en saadan Sig - Raadføren med
Gud blev mulig. Det Eneste, der altsaa kunde blive
Tale om, var med Hensyn til en Forbliven i denne Fø
lelse, men dette hører jo til en senere Overveielse.
Men var det ikke muligt at foregribe denne første
Kjærlighed, forsaavidt denne som saadan intet Forhold
kjender til Gud? Jeg kan her med et Par Ord berøre
de Ægteskaber, hvor det, der er det Afgjørende, bliver
lagt i en Anden eller et Andet end Individet, hvor
Individet endnu ikke er kommet til Frihedens Bestem
melse. Den sørgelige Skikkelse heraf møde vi, hvor
Individet ved Trolddom eller andre slige Kunster ved
Forbindelse med Naturmagter søger at fremkalde Gjen-
Enten — Eller. 11. 5. Udg. 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
