Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Ægteskabets æsthetiske Gyldighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
Veien for deres første Kjærlighed. Det vil Du dog
ikke negte, at det er den første Kjærlighed naturligt at
søge en Bestyrkelse ved paa en eller anden Maade at
gjøre Kjærligheden til en Forpligtelse, de Elskende for
en høiere Magts Aasyn paalægge sig selv. De Elskende
tilsværge hinanden Troskab ved Maanen, ved Stjernerne,
ved deres Faders Aske, ved deres Ære o. s. v. Svarer
Du dertil: „Ja, saadanne Eder ville Intet sige, de ere
jo blot en Afglands af de Elskendes egen Stemning, thi
hvorledes skulde det ellers falde dem ind at sværge ved
Maanen", saa vil jeg svare: her har Du selv altereret
den første Kjærligheds Væsen ; thi det er netop det
Skjønne i den, at Alt faaer Realitet for den i Kraft af
Kjærligheden; det er først i Reflexionens Øieblik at det
viser sig, at det er indholdsløst at sværge ved Maanen,
i Edens Øieblik har det Gyldighed. Skulde nu dette
Forhold forandres derved, at de sværge ved en Magt,
der virkelig har Gyldighed? det skjønnes ikke, da det
jo netop er Kjærligheden af Vigtighed, at Eden har
sand Betydning. Naar Du derfor mener, at Du gjerne
kunde sværge ved Skyer og Stjerner, men det forstyrrer
Dig, at Du skal sværge ved Gud, saa viser det, at Du
ligger i Reflexionen. Din Kjærlighed maa nemlig ingen
Medvider have, undtagen saadanne som ikke ere Med
videre. Nu er det vel sandt, at Kjærligheden er
hemmelighedsfuld, men Din Kjærlighed er saa fornem,
at end ikke Gud i Hinden maa vide Noget derom, og
det uagtet Gud, for at bruge et lidt letsindigt Udtryk,
er et Vidne, der ikke generer. Men det, at Gud ikke
maa vide derom, det er det Selviske og det Reflekterende;
thi Gud er paa eengang i Bevidstheden og dog maa han
ikke være der. Alt Sligt kjender den første Kjærlighed
ikke til.
Denne Trang altsaa til at lade Kjærligheden for
klare sig op i en høiere Sphære har Du ikke, eller rettere
— thi den første Kjærlighed har ikke Trangen, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>