Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Ægteskabets æsthetiske Gyldighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77
danner, nåar man nemlig ikke vil staae over det, men
som altid, hvor der er Tale om Dannelse, underordne
sig det, hvoraf man skal dannes. Det modner hele
Sjælen, idet det paa eengang giver en Følelse af Be
tydning, men tillige Vægten af et Ansvar, man ikke
kan bortsophistrere, fordi man elsker. Det adler hele
Mennesket ved den Undseelsens Rødme, der tilhører
Qvinden, men som er Mandens Tugtemester ; thi Qvinden
er Mandens Samvittighed. Det bringer Melodi i Man
dens excentriske Bevægelse, det giver Qvindens stille
Liv Styrke og Betydning, men dog kun forsaavidt hun
søger denne i Manden, og saaledes bliver denne Styrke
ikke en uqvindelig Mandighed. Hans stolte Opblussén
dæmpes, idet han bestandig vender tilbage til hende,
hendes Svaghed styrkes, idet hun læner sig til ham*).
*) Ægteskabet giver derfor først et Menneske egentlig hans
positive Frihed, fordi dette Forhold kan udvide sig over
hele hans Liv, over det Mindste som over det Største.
Det gjør ham fri fra en vis unaturlig Forlegenhed i
naturlige Ting, som vel ogsaa let kan erhverves paa
mange andre Maader, men da ogsaa let paa det Godes
Bekostning; det gjør ham fri fra at stagnere i Vane, idet
det vedligeholder en frisk Strømning; gjør ham fri fra
Mennesker netop derved, at det binder ham til eet Men-
neske. Jeg har ofte lagt Mærke til, at Folk, der ere
ugifte, netop trælle. For det Første trælle de for deres
Luner; netop i deres daglige Liv tør de tillade dem Alt,
skylde Ingen Regnskab; men dernæst blive de ogsaa
afhængige, ja Slaver af andre Mennesker. Hvilken Rolle
spiller ikke ofte en Tjener, en Huusholderske o. s. v.
De ere Herskabets personificerede Luner og Tilbøielig-
heder. reducerede paa Klokkeslet; de veed, nåar Herren
staaer op, eller rettere, hvor længe iforveien der skal
kaldes paa ham, eller rettere, hvor længe iforveien hans
Arheids-Værelse skal være opvarmet før der kaldes paa
ham; de veed at lægge reent Linned frem til hara, at
krænge hans Strømper, saa han med Lethed kan trække
dem paa, at have koldt Vand i Beredskab, nåar han har
vasket sig i lunkent, at lukke Vinduer op, nåar han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
