- Project Runeberg -  Enten - Eller : et Livs-Fragment / Anden Deel. Indeholdende B.'s Papirer : Breve til A /
103

(1894-1895) [MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Ægteskabets æsthetiske Gyldighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

103
vil jeg, for ikke at synes at tåge mig den Sag altfor
let, for ikke at gjøre mig skyldig i det Mindste, der
kunde give mig Skin af at fordølge det Schisma mellem
den første Kjærlighed og Ægteskabet, som Du og mange
Andre, om end af forskjellige Grunde, etablere, saa vil
jeg dvæle ved denne. Du maa her gjerne have Ret i,
at nåar en Mængde Mennesker ikke opholde sig over
dette Schisma, det da har sin Grund i, at de mangle
Energi og Dannelse til at tænke over det Ene saa vel
som over det Andet. Lad os imidlertid see lidt nær
mere paa Vielsen og dens Formular. Maaskee vil Du
ogsaa i det Følgende finde mig bevæbnet, og det kan
jeg forsikkre Dig, uden at det generer min Kone; thi
hun seer gjerne, at jeg holder saadanne Fribyttere som
Dig og Dine Lige borte. Jeg er desuden af den Mening,
at ligesom den Christne altid bør være istand til at
gjøre Rede for sin Tro, saaledes bør en Ægtemand
ogsaa altid være istand til at kunne gjøre Rede for
Ægteskabet, ikke just til Enhver, der behager at for
lange det, men til Enhver, han finder værdig dertil, eller
om end som in casu uværdig, dog finder for godt at
gjøre det for. Og da Du i den senere Tid, etterat have
ødelagt en Mængde andre Landskaber, er begyndt at
hærge Ægteskabets Provinds , saa føler jeg mig op
fordret til at møde Dig.
At Du kjender Vielse-Formularen, ja at Du har
studeret den, det forudsætter jeg. Du er overhovedet
altid vel rustet, og begynder i Almindelighed aldrig at
angribe en Ting, førend Du veed ligesaa god Besked
om den, som dens mest prøvede Forsvarere. Det hænder
Dig derfor undertiden, hvad Du selv klager over, at
Dine Angreb ere for gode, at de, der skulle forsvare,
ikke vide saa god Besked derom som Du, der angriber.
Vi faae nu at see.
Dog lad os, førend vi gaae til det Enkelte, see, om
der ikke i Vielsens Akt blot som Alt betragtet ligger

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:44:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/enteneller/2/0109.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free