Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Ægteskabets æsthetiske Gyldighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
159
skeed om Taalmod, veed meget godt, at dets egentlige
Modsætning ikke er Lidelsens Intensitet (thi da nærmer
det sig mere til Mod), men Tiden, og at det sande
Taalmod er det, der viser sig stridende mod Tid, eller
egentlig er Langmod; men Langmod lader sig ikke
kunstnerisk fremstille, thi dets Point er incommensurabelt
for Kunst; det lader sig heller ikke digte, thi det fordrer
Tidens Langvarighed.
Hvad jeg nu her videre vil fremføre, det kan Du
ansee for en stakkels Ægtemands ringe Offer paa Æsthe
tikens Alter, og om Du og alle Æsthetikens Præster vil
forsmaae det, saa skal jeg vel vide at trøste mig, og
det saameget mere som det, jeg bringer, ikke er et
Skuebrød, ene spiselig! for Præsterne, men et Huus
bagerbrød, der som al Huuskost er simpelt og ukrydret,
men sundt og nærende.
Naar man ligesaa meget dialektisk som historisk
forfølger det Æsthetisk-Skjønnes Udvikling, vil man finde,
at Retningen i denne Bevægelse er fra Rummets til
Tidens Bestemmelser, og at Kunstens Fuldkommengjørelse
afhænger af den successive Mulighed af mere og mere
at løsrive sig fra Rummet og bestemme sig hen til
Tiden. Heri ligger Overgangen og Betydningen af Over
gangen fra Skulptur til Maleri, saaledes som Schelling
tidligt har peget hen herpaa. Musiken har Tiden til sit
Element, men vinder ingen Bestaaen i den, dens Be
tydning er den bestandige Forsvinden i Tiden, den toner
i Tiden, men fortoner sig tillige og har ingen Bestaaen.
Poesien endelig er den fuldkomneste af alle Kunster og
derfor ogsaa den, der mest veed at gjøre Tidens Betyd
ning gjældende. Den behøver ikke i den Forstand at
indskrænke sig til Momentet, som Maleriet gjør det, den
forsvinder heller ikke i den Forstand sporløst som Mu
siken. Men uagtet dette nødsages ogsaa denne, som vi
have seet, til at concentrere sig i Momentet. Den har
derfor sin Grændse, og kan, som ovenfor viist, ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
