- Project Runeberg -  Enten - Eller : et Livs-Fragment / Anden Deel. Indeholdende B.'s Papirer : Breve til A /
195

(1894-1895) [MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Ligevægten mellem det Æsthetiske og Ethiske i Personlighedens Udarbeidelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

195
dem. Det er nu maaskee ogsaa sandt nok, imidlertid er
Du dog ikke bleven Præst. Nu bærer Du Dig ligeledes
ad med det andet Problem, og Din Kunst-Begeistring
overgaaer næsten Din geistlige Veltalenhed. Du er da
ferdig til at vælge. Imidlertid kan man være sikker
paa, at der i den uhyre Tankebedrift, i hvilken Du har
levet, er faldet Meget af, mange Smaabemærkninger og
lagttagelser. I det Øieblik derfor Du skal til at vælge,
kommer der Liv og Røre i dette Affald, der viser sig et
nyt Enten-Eller: Jurist; Advokat maaskee, det har Noget
tilfelles med begge Dele. Nu er Du tabt. I samme
Moment er Du nemlig strax Advokat nok til at kunne
bevise det Rigtige i at tåge det Tredie med. Saaledes
gaacr Dit Liv hen. Efter at have spildt halvandet Aar
paa disse Overveielser, efter at have anstrengt al Din
Sjæls Kraft med en beundringsværdig Energi, er Du
ikke kommen et Skridt videre. Da brister Tankens
Traad, Du bliver utaalmodig, lidenskabelig, skjænder og
brænder, og nu vedbliver Du: eller Haarskjærer, eller
Tæller i Banken, jeg siger bare enten — eller. Hvad
Under da, at dette Ord er blevet Dig en Forargelse og
en Daarskab, „at det forekommer Dig at være ligesom
Armene paa den Jomfru, hvis Favnetag var Dødsstraf."
Du overseer Menneskene, Du driver Din Spot med dem,
og det, Du er bleven, er det, Du af Alt mest afskyer —
Kritiker, en Universal-Kritiker ved alle Faculteter. Stun
dom kan jeg ikke lade være at smile ad Dig, og dog ei
det sørgeligt, at Dine i Sandhed udmærkede Aandsevner
saaledes adsplittes. Dog her er atter den samme Mod
sigelse i Dit Væsen; thi det Latterlige seier Du meget
godt, og Gud trøste Den der falder i Din Haand, • nåar
det hænger saaledes sammen med ham; og dog er hele
Forskjellen den, at han maaskee bliver nedbøiet og
knækket, Du derimod bliver let og rank og lystigere end
nogensinde, og lyksaliggjør Dig selv og Andre med det
Evangelium: vanitas vanitatum vanitas juchhe! Men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:44:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/enteneller/2/0201.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free