Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Ligevægten mellem det Æsthetiske og Ethiske i Personlighedens Udarbeidelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
209
digt tilbage. Idet Personligheden vælger sig selv, væl
ger den sig selv ethisk og udelukker absolut det Æsthetiske ;
men da han dog vælger sig selv, og ikke ved at vælge
sig selv bliver et andet Væsen, men bliver sig selv, saa
vender hele det Æsthetiske tilbage i sin Relativitet.
Det Enten-Eller, jeg har opstillet, er altsaa i en vis
Forstand absolut; thi det er det mellem at vælge og ikke
at vælge. Men da Valget er et absolut Valg, saa er Enten-
Eller absolut; i en anden Forstand indtræder dog først
det absolute Enten-Eller med Valget, thi nu viser Valget
mellem Godt og Ondt sig. Dette i og med det første
Valg satte Valg skal ikke beskjæftige mig her; jeg vil
blot tvinge Dig hen paa det Punkt, hvor Nødvendigheden
af Valget viser sig, og derpaa betragte Tilværelsen under
ethiske Bestemmelser. Jeg er ingen ethisk Rigorist, be
geistret for en formel abstrakt Frihed ; nåar blot Valget
er sat, saa vender alt det Æsthetiske tilbage, og Du
skal see, at først herved bliver Tilværelsen skjøn, og at
det først ad denne Vei kan lykkes et Menneske at frelse
sin Sjæl og vinde den hele Verden, at bruge Verden
uden at misbruge den.
Men hvad er det at leve æsthetisk, og hvad er det
at leve ethisk ? Hvad er det Æsthetiske i et Menneske,
og hvad er det Ethiske? Herpaa vilde jeg svare: det
Æsthetiske i et Menneske er det, hvorved han umiddel
bar er det, han er; ’ det Ethiske er det, hvorved han
bliver det, han bliver. Den der lever i og ved og af
og for det Æsthetiske i ham, han lever æsthetisk.
Det er ikke min Hensigt her nærmere at gaae ind
paa en Betragtning af det Meget, der ligger i den givne
Bestemmelse af det Æsthetiske. Det synes ogsaa en
overflødig Sag at ville oplyse Dig om, hvad det er at
leve æsthetisk, Du som med saa megen Virtuositet har
praktiseret deri, at jeg snarere kunde trænge til Din
Hjælp. Imidlertid vil jeg dog skizzere nogle Stadier for
at arbeide oa hen til det Punkt, hvor Dit Liv egentlig
Enten—Eller. 11. 5. Udg. 14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>