Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Ligevægten mellem det Æsthetiske og Ethiske i Personlighedens Udarbeidelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218
det kan tillige vise, hvor nær en saadan Forvildelse kan
ligge et Menneske, ja man kan sige, der kommer i et
hvert Menneske, der ikkG gaacr hele sit Liv hen som et
Barn, et Øieblik, hvor man, om end fjernt, aner denne
Fortahelse. Neros Væsen var Tungsind. I vor Tid
er det blevet noget Stort, at være tungsindig; forsaavidt
kan jeg godt begribe, at Du finder dette Ord for mildt;
jeg knytter mig til en ældre Kirkelære, der regnede
Tungsind blandt Cardinalsynder. Dersom jeg har Ret,
bliver det rigtignok en meget übehagelig Oplysning for
Dig, thi det vender op og ned paa hele Din Livsbetragt
ning. For en Forsigtigheds Skyld vil jeg dog strax her
bemærke, at et Menneske kan have Sorg og Bekymring,
ja den kan være saa uendelig, at den maaskee følger
ham hele hans Liv, og dette kan endog være skjønt og
sandt, men tungsindig bliver et Menneske kun ved egen
Brøde.
Jeg tænker mig da den keiserlige Vellystling. Ikke
blot nåar han bestiger sin Throne, eller drager til
Raadsforsamling, er han omgiven af Lictorer, men ogsaa
fornemmelig nåar han drog ud for at tilfredsstille sine
Lyster, for at de kunde bane Veien for hans Røvertog.
Jeg tænker mig ham noget ældre, hans Ungdom er
forbi, det lette Sind er veget fra ham, og han er alle
rede fortrolig med enhver tænkelig Lyst, mæt af den.
Men dette Liv, hvor fordærvet det end kan være, har
dog modnet hans Sjæl, og dog er han trods al sin For
stand paa Verden, trods al sin Forfarenhed, endnu et
Barn, eller et ungt Menneske. Aandens Umiddelbarhed
kan ikke gjennembryde, og dog fordrer den et Gjennem
brud, den fordrer en høiere Form af Tilværelse. Men
skal dette skee, da vil der komme et Øieblik, da Thro
nens Glands, hans Magt og Vælde blegner, og hertil
har han ikke Mod. Nu griber hau efter Lysten, al
Verdens Kløgt maa udtænke ham nye Lyster, thi kun i
Lystens Øieblik finder han Hvile, og nåar den er forbi,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
