Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Ligevægten mellem det Æsthetiske og Ethiske i Personlighedens Udarbeidelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226
ikke snarere noget Tilfældigt og Uvæsentligt ved det, at
det ikke viser sig saaledes? Der er da ikke kommet
noget Nyt til, som kunde begrunde en Forandring. Naar
de da altsaa fortvivle, saa maa det ligge deri, at de
vare fortviviede iforveien. Forskjellen er blot den, at
de ikke vidste det, men dette er jo en aldeles tilfældig
Forskjel. Det viser sig altsaa, at enhver æsthetisk Livs-
Anskuelse er Fortvivlelse, og at Enhver, der lever
æsthetisk, er fortvivlet, enten han saa veed det eller
ikke. Men nåar man veed dette, og det veed Du jo,
saa er en høiere Form af Tilværelsen en uafviselig
Fordring.
Blot med et Par Ord vil jeg her lidt nærmere for
klare mig angaaende min Dom om den unge Pige og
hendes Elskov. Du veed , at jeg i min Qvalitet af
Ægtemand har for Skik ved enhver Leilighed baade
mundtlig og skriftlig at hævde Kjærlighedens Realitet
mod Dig, og derfor vil jeg ogsaa her, for at forhindre
en Misforstaaelse, udtale mig. Et i endelig Forstand
klogt Menneske vilde maaskee blive lidt betænkelig ved
en saadan Kjærlighed, han vilde maaskee gjennemskue
dens Skrøbelighed og udtrykke sin usle Viisdom i Mod
sætning hertil saaledes: elsk mig lidt og elsk mig længe.
Som om hans hele Livsklogskab ikke var endnu skrøbe
ligere og idetmindste langt uslere end hendes Kjærlighed !
Du vil da let indsee, at paa den Maade kunde jeg ikke
misbillige den. Jeg har paa Elskovens Gebeet meget
ondt ved at anstille Tanke-Experimenter; jeg har kun
elsket eengang og er endnu bestandig übeskrivelig
lykkelig i denne Kjærlighed, og jeg har ondt ved at
tænke mig elsket af en Anden, end Den, jeg er knyttet
til, anderledes end paa den Maade, ved hvilken hun
gjør mig saa lykkelig, men jeg vil her vove’ det. Lad
mig da, hvorledes det end er gaaet til, være bleven
Gjenstand for en saadan Kjærlighed. Den vilde ikke
gjøre mig lykkelig, og jeg vilde aldrig modtage den.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>