Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Ligevægten mellem det Æsthetiske og Ethiske i Personlighedens Udarbeidelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
241
men vel at prise den Naade, der holder Din Tanke fast;
thi hvis Lysten fristede Dig, saa var Du fortabt. Men
det at den ikke frister Dig, viser hvad Vei Du skal, at
Du skal frem, ikke tilbage. Der ligger en anden Af
vei, ikke mindre forfærdelig, og jeg stoler atter her ikke
paa Din Stolthed, men paa den Naade, der bestandig
holder Dig oppe. Vel er det saitdt, at Du er stolt, og
at det er bedre, at et Menneske er stolt end forfængelig ;
vel er det sandt, at der er en forfærdelig Lidenskab i
Din Tanke, at Du betragter den som en Fordring, Du
ikke agter at opgive, „at Du hellere vil betragte Dig
selv som en Creditor i Verden, der ikke blev betalt,
end tilintetgjøre Fordringen" — og dog er al menneske
lig Stolthed kun en skrøbelig Sikkerhed.
Seer Du, min unge Ven, dette Liv er Fortvivlelse,
skjul det for Andre, for Dig selv kan Du ikke skjule
det, det er Fortvivlelse. Og dog er dette Liv ien anden
Forstand ikke Fortvivlelse. Du er for letsindig til at
fortvivle, og Du er for tungsindig til ikke at komme i
Berøring med Fortvivielsen. Du er som en Fødende,
og dog holder Du bestandig Øieblikket tilbage og bliver
bestandig i Smerten. Hvis en Qvinde i sin Nød fik den
Idee, om det ikke var et Uhyre, hun skulde føde, eller
vilde overveie med sig selv, hvad hun egentlig skulde
føde, saa vilde hun have en vis Lighed med Dig. Hen
des Forsøg paa at standse Naturens Gang vilde være
frugtesløst, men Dit er vel muligt; thi det, et Menneske
føder ved i aandelig Forstand, er Villiens nisus forma
tivus, og den staaer i Menneskets egen Magt. Hvad
frygter Du da? Du skal jo ikke føde et andet Menneske,
Du skal blot føde Dig selv. Og dog, jeg veed det vel,
der er et Alvor deri, som ryster hele Sjælen; at blive
sig bevidst i sin evige Gyldighed er et Øieblik, der er
betydningsfuldere end Alt i Verden. Det er som blev
Du fangen og besnæret og kunde nu aldrig mere hver
ken i Tid eller i Evighed slippe bort; det er som tabte
Enten—Eller. 11. 5. Udg. 16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
