Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Ligevægten mellem det Æsthetiske og Ethiske i Personlighedens Udarbeidelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
253
uendelig Mangfoldighed i sig, forsaavidt det har en Hi
storie, en Historie, i hvilken han vedkjender sig Identi
teten med sig selv. Denne Historie er af forskjellig Art,
thi i denne Historie staaer han i Forhold til andre Indi
vider i Slægten og til hele Slægten, og denne Historie
indeholder noget Smerteligt, og dog er han kun Den,
han er, ved denne Historie. Derfor hører der Mod til
at vælge sig selv; thi paa samme Tid, som det synes,
at han isolerer sig allermest, paa samme Tid fordyber
han sig allermest i den Rod, ved hvilken han hænger
sammen med det Hele. Det ængster ham, og dog maa
det være saa; thi nåar Frihedens Lidenskab er vaagnet
i ham — og den er vaagnet i Valget, ligesom den for
udsætter sig selv i Valget — saa vælger han sig selv og
kæmper for denne Besiddelse som for sin Salighed, og
det er hans Salighed. Han kan Intet opgive af det Alt
sammen, ikke det Smerteligste, ikke det Tungeste, og
dog er Udtrykket for denne Kamp, for denne Erhverven
— Anger. Han angrer sig tilbage i sig selv, tilbage i Fa
milien, tilbage i Slægten, indtil han finder sig selv i Gud.
Kun paa dette Vilkaar kan han vælge sig selv, og dette
er det eneste Vilkaar, han vil, thi kun saaledes kan han
absolut varige sig selv. Hvad er dog et Menneske uden
Kjærlighed? Men der er mange Arter af Kjærlighed;
jeg elsker en Fader anderledes end en Moder, min Hu
stru atter anderledes, og enhver forskjellig Kjærlighed
har sit forskjellige Udtryk, men der gives ogsaa en Kjær
lighed, hvormed jeg elsker Gud, og denne har kun eet
Udtryk i Sproget, det er : Anger. Naar jeg ikke elsker
ham saaledes, da elsker jeg ham ikke absolut, ikke af
mit inderste Væsen; enhver anden Kjærlighed til det
Absolute er en Misforstaaelse, thi for at tåge, hvad
man ellers saa høit anpriser, og hvad jeg selv ærer,
nåar Tanken af al sin Kjærlighed hænger fast ved det
Absolute, saa er det ikke det Absolute, jeg elsker, jeg
elsker ikke absolut, thi jeg elsker nødvendigt; saasnart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
