Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Ligevægten mellem det Æsthetiske og Ethiske i Personlighedens Udarbeidelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
265
aldrig frelse ham tilfulde. Saaledes troer jeg, at det til
en vis Grad har været Tilfældet med Dig; thi som
Idealet altid har skadet Dig, fordi Du har stirret Dig
blind derpaa, saa har det ogsaa gavnet Dig, forsaavidt
det Slettes Ideal har virket ligesaa afskrækkende paa
Dig. Helbrede Dig kan naturligviis æsthetisk Alvor ikke,
thi Du kommer dog aldrig videre end dertil, at Du
lader det Slette være, fordi dog ei heller dette lader sig
idealt gjennemføre, men Du lader det ikke være, fordi
det er det Slette, eller fordi Du afskyer det. Du er da
ikke kommen videre end til den Følelse, at Du er lige
saa afmægtig til det Gode som til det Onde. Forøvrigt
virker det Onde maaskee aldrig mere forførerisk, end
nåar det saaledes træder op under æsthetiske Bestem
melser; der hører en høi Grad af ethisk Alvor til aldrig
at ville opfatte det Onde i æsthetiske Kategorier. En
saadan Betragtning deraf sniger sig lumskelig ind i et
hvert Menneske, og den overveiende æsthetiske Dannelse,
Tiden har, bidrager ikke Lidet dertil. Man hører der
for ikke sjeldent endog Dydsprædikanter ivre paa den
Maade mod det Onde, at man seer, at Taleren, skjøndt
han priser det Gode, dog nyder den Tilfredsstillelse, at
han meget godt selv kunde være det rænkefuldeste, sne
digste Menneske, men har forsmaaet det i Sammenlig
ning med det at være et godt- Menneske. Dog, dette
rober en hemmelig Svaghed, der viser, at Differentseu
mellem Godt og Ondt ikke staaer tydelig for ham i hele
sin Alvor. Saa meget af det Gode er der dog blevet
tilbage i ethvert Menneske, at han føler, at det at være
et godt Menneske er det Høieste, men for dog at have
en lille Distinktion fra Hoben af Mennesker fordrer han
en høi Grad af Anerkjendelse, fordi han, der havde saa
mange Gaver til at blive slet, dog blev god. Ret som
om det, at have mange Gaver til at blive slet, var
et Fortrin, og ret som han ikke ved en slig Dvælen
ved disse Gaver viste en Forkjærlighed for dem. Saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
