- Project Runeberg -  Enten - Eller : et Livs-Fragment / Anden Deel. Indeholdende B.'s Papirer : Breve til A /
284

(1894-1895) [MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Ligevægten mellem det Æsthetiske og Ethiske i Personlighedens Udarbeidelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

284
Tilfælde med Mystikerens Liv. Det er forfærdeligt at
læse en Mystikers Klager over de matte Øieblikke. Naar
da det matte Øieblik er forbi, saa kommer det lyse Øie
blik, og saaledes vexler hans Liv bestandig; det har vel
Bevægelse, men ikke Udvikling. Hans Liv mangler
Continuiteten. Det, der egentlig danner denne i en My
stikers Liv, er en Følelse, nemlig Længsel, hvad enten
denne Længsel nu retter sig mod det, der er forbi, eller
mod det, der skal komme. Men det, at en Følelse saa
ledes danner Mellemrummet, viser netop, at Sammen
hængen mangler. En Mystikers Udvikling er i den Grad
metaphysisk og æsthetisk bestemmet, at man ikke tør
kalde den Historie, uden i samme Forstand, som man
taler om en Plantes Historie. For Mystikeren er den
hele Verden død, han har forelsket sig i Gud. Hans
Livs Udvikling er nu denne Kjærligheds Udfoldelse. Som
man har Exempel paa, at Elskende have en vis Lighed
med hinanden, ogsaa i det Ydre, i Miner og Ansigtets
Skikkelse, saaledes hensynker Mystikeren i Beskuelsen
af Guddommen, dens Billede speiler sig mere og mere
i hans elskende Sjæl, og Mystikeren fornyer saaledes og
opfrisker det tabte Guds-Billede i Mennesket. Jo mere
han contemplerer, jo tydeligere speiler dette Billede sig i
ham, jo mere kommer han selv til at ligne dette Billede.
Hans indvortes Handling bestaaer da ikke i Erhvervel
sen af de personlige Dyder, men i Udviklingen af de
religiøse eller contemplative Dyder. Men selv dette er
for ethisk et Udtryk for hans Liv, og derfor er Bønnen
hans egentlige Liv. At ogsaa Bønnen hører med til et
ethisk Liv, vil jeg ikke negle; men jo mere ethisk et
Menneske lever, desto mere har Bønnen Forsættets. Cha
rakteer, saaledes at selv i Takkebonnen er der et Mo
ment, af Forsæt. Anderledes forholder det sig med Mysti
kerens Bøn. For ham er Bønnen desto betydningsfuldere,
jo mere erotisk den er, jo mere den er opildnet af en
brændende Kjærlighed. Bønnen er Udtrykket for hans

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:44:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/enteneller/2/0290.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free