Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Ligevægten mellem det Æsthetiske og Ethiske i Personlighedens Udarbeidelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
288
nede sig aldrig ganske for mig. I det sidste Halvaar,
han levede, var jeg med Angst Vidne til hans excen
triske Bevægelser. Flere Gange er det vel muligt, at
jeg har standset ham; med Bestemthed kan jeg ikke
vide det, da han aldrig aabnede sig for Nogen. Han
havde en ualmindelig Gave til at skjule sine Sjælstil
stande, og til at give en Lidenskab en anden Lidenskabs
Udseende. Endelig endte han da selv sit Liv, uden at
Nogen kunde forklare Granden dertil. Hans Læge meente,
at det var en partiel Afsindighed; det var nu meget for
nuftig! meent af Lægen. Hans Aand var i en vis For
stand usvækket til det sidste Øieblik. Du veed maaskee
ikke, at der existerer et Brev fra ham til hans Broder,
Justitsraaden, hvori han underrettede denne om sit Fore
havende. Jeg lader en Afskrift deraf følge hermed.
Det har en rystende Sandhed og er et høist objektivt
Udtryk for den fuldkomne Isolations sidste Agoni.*)
*) „Høistærede Hr. Justitsraad!
Jeg skriver til Dem, fordi De paa en Maade er mig
den Nærmeste, paa en anden Maade er De mig ikke nær-
mere end andre Mennesker. Naar De modtager disse
Linier, er jeg ikke mere. Skulde Nogen spørge Dem om
Grunden, saa kan De sige, der var engang en Prindsesse,
som hed Morgenskjøn, eller noget andet Lignende; thi saa-
ledes vilde jeg selv svare, hvis jeg kunde have havt den
Glæde at overleve mig selv. Skulde Nogen spørge Dem
om Anledningen, kan De sige, at det var i Anledning af
den store Ildebrand. Skulde Nogen spørge Dem om Tiden,
kan De sige, at det var i den for mig saa mærkelige Juli
Maaned. Skulde Ingen spørge Dem om nogen af Delene,
saa skal De Intet svare.
Ikke anseer jeg et Selvmord for noget Roesværdigt.
Det er ikke af Forfængelighed jeg har besluttet mig der-
til. Derimod troer jeg paa Rigtigheden af den Sætning,
at intet Menneske kan taale at see det Uendelige. Det. har
viist sig engang for mig i intellektuel Henseende, og Ud-
trykket derfor er Uvidenhed. Uvidenhed er nemlig det
negative Udtryk for den uendelige Viden. Et Selvmord er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>