Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Ligevægten mellem det Æsthetiske og Ethiske i Personlighedens Udarbeidelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
301
tillige, at han er bleven det almene Menneske. At være
det eneste Menneske, er i og for sig ikke noget saa
Stort, thi det har ethvert Menneske tilfælles med enhver
Naturfrembringelse; men at være det saaledes, at han
deri tillige er det Almene, det er den sande Livs-Kunst.
Personligheden har da det Ethiske ikke udenfor sig,
men i sig, og det bryder frem fra dette Dyb. Det
gjælder da, som sagt, om, at den ikke i en abstrakt og
indholdsløs Stormen tilintetgjør det Concrete, men assi
milerer sig det. Da det Ethiske saaledes ligger dybest
i Sjælen, saa falder det ikke altid i Øinene, og et Men
neske, der lever ethisk, kan gjøre aldeles det Samme
som Den, der lever æsthetisk, saaledes, at det længe
kan skuffe; men tilsidst kommer der et Øieblik, hvor
det viser sig, at Den, der lever ethisk, har en Grændse,
som den Anden ikke kjender. I denne Forvisning om,
at hans Liv er anlagt ethisk, hviler Individet med tryg
Sikkerhed og plager derfor ikke sig selv og Andre med
spidsfindig Ængstelighed over dette eller hiint. At nem
lig Den, der lever ethisk, har et heelt Spatium for det
Indifferente, finder jeg ganske i sin Orden, og det er netop
en Veneration for det Ethiske, at man ikke vil tvinge det
ind i enhver Übetydelighed. En saadan Stræben, der
altid mislykkes, finder man ogsaa kun hos dem, der ikke
have Mod til at troe paa det Ethiske, -og som i dybere
Forstand mangle indre Sikkerhed. Der gives Mennesker,
hvis Pussillanimitet man netop kjender derpaa, at de
aldrig kunne blive færdige med det Totale, fordi dette
netop for dem er det Mangfoldige, men disse ligge og
saa udenfor det Ethiske, naturligviis ikke af nogen anden
Grund end formedelst Villiens Svaghed, der som al
anden Aandssvaghed kan betragtes som en Art Afsindig
hed. Saadanne Menneskers Liv gaaer op i at afsie
Myggen. De have hverken Forestilling om det Ethiskes
skjønne og rene Alvor, eller om det lndifferentes sorg
løse Glæde. Dog er naturligviis det Indifferente for det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
