Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Ligevægten mellem det Æsthetiske og Ethiske i Personlighedens Udarbeidelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
307
digt, at det stilles frem, alle andre regelmæssige Verber
kunde ligesaagodt: saaledes ogsaa med Menneskene. Et
hvert Menneske kan, nåar han vil, blive et paradigma
tisk Menneske, ikke derved, at han afstryger sig sin
Tilfældighed; men derved, at han bliver i den, og for
ædler den. Men han forædler den derved, at han
vælger den.
Du vil nu let have indseet, at det ethiske Individ i
sit Liv gjennemløber de Stadier, vi før have udviist som
særskilte Stadier; han vil i sit Liv udvikle de person
lige, de borgerlige, de religiøse Dyder, og hans Liv
gaacr for sig derved, at han bestandig oversætter sig
selv fra det ene Stadium til det andet. Saasnart man
mener, at eet af disse Stadier er tilstrækkeligt, og at
man eensidigen tør samle sig derpaa, saa har man ikke
valgt sig selv ethisk, men enten overseet Isolationens
eller Continuitetens Betydning, og fremfor Alt ikke fattet,
at Sandheden ligger i disses Identitet.
Den, der ethisk har valgt og fundet sig selv, han
har sig selv bestemmet i hele sin Concretion. Han har
sig da som et Individ, der har disse Evner, disse Liden
skaber, disse Tilbøieligheder, disse Vaner, der staaer
under disse ydre Indflydelser, der paavirkes i een Ret
ning saaledes, i en anden saaledes. Her har han da sig
selv som Opgave saaledes, at denne nærmest er den, at
ordne, danne, temperere, opflamme, tilbagetrykke, kort,
at tilveiebringe en Ligelighed i Sjælen, en Harmoni, der
er de personlige Dyders Frugt. Formaalet for hans
Virksomhed er ham selv, men dog ikke vilkaarligt be
stemmet, thi han har sig selv som en Opgave, der er
sat ham, om den end er bleven hans derved, at han har
valgt den. Men skjøndt han selv er sit Formaal, saa er
dog dette Formaal tillige et andet; thi det „Selv", dei
er Formaalet, er ikke et abstrakt Selv, der passer alle
vegne, og derfor intetsteds, men et concret Selv, der
staaer i levende Vexelvirkning med disse bestemte Om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
