Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Ligevægten mellem det Æsthetiske og Ethiske i Personlighedens Udarbeidelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
325
selv. Lad os være ganske prosaiske. Dette Menneske
skal leve, skal klæde sig, kort, skal kunne existere.
Maaskee henvendte han sig til en Æsthetiker, for at faae
at vide, hvorledes han skulde indrette sig i Livet. Han
vilde da heller ikke savne Oplysning. Denne vil maaskee
sige til ham: „naar man er eenligt Menneske, brager
man 3000 Rdlr. om Aaret, for at leve beqvemt, har
man 4000, bruger man dem ogsaa; vil man gifte sig,
maa man idetmindste have 6000 Rdlr. Penge er og
bliver dog nervus rerum gerendarum, den sande con
ditio sine qva non; thi vel er det skjønt at læse om
landlig Nøisomhed, om idyllisk Tarvelighed, og jeg læser
gjerne saadanne Digte, men Levemaaden selv vilde man
snart blive kjed af; og De, der leve saaledes, nyde da
heller ikke dette Liv halvt saa godt, som Den, der har
Penge, og nu i al Ro og Mag læser Digternes Sange.
Penge er og bliver den absolute Betingelse for at leve.
Saasnart man ikke har Penge, er og bliver man ude
lukket af Patriciernes Tal. er og bliver man Plebeier.
Penge er Betingelsen, men deraf følger ingenlunde, at
Enhver, der har Penge, veed at bruge dem. De, der
forstaae dette, ere igjen blandt Patricierne de sande
Optimater." Med denne Forklaring var nu aabenbart
vor Helt ikke tjent; al den Andens Leve-Viisdom lod
ham überørt, og han maatte omtrent blive tilmode som
en Spurv, der var kommen i Tranedands. Sagde han
nemlig til Æsthetikeren: „det er godt nok; men jeg har
hverken 3000 eller 6000 Rdlr. om Aaret, jeg har hver
ken i Capital eller i Rente, jeg har overhovedet slet
Intet, knap en Hat", saa vilde denne vel trække paa
Skulderen og sige: ja det er en anden Sag, saa er der
ikke Andet for, saa maa De tåge tiltakke med at gaae
i Arbeidshuset. Hvis Æsthetikeren var meget godmodig,
vilde han maaskee endnu engang vinke ad den stakkels
Stymper og sige til ham : „jeg vil ikke bringe Dem til
Fortvivlelse, førend jeg har vovet det Yderste ; der gives
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
