Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Ligevægten mellem det Æsthetiske og Ethiske i Personlighedens Udarbeidelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
335
dobbelt Strid, han kan tabe i den ene og paa samme
Tid seire i den anden. Vil jeg tænke mig det næsten
Utænkelige, at alle hans Bestræbelser for at erhverve
sit Udkomme mislykkedes, saa har han jo tabt, og dog
kan han paa samme Tid have vundet den skjønneste
Seier, der lader sig vinde. Herpaa vil han tæste sit
Blik, ikke paa Belønningen, han gik Glip af; thi dertil
var den for ringe. Den der har en Belønning for Øie,
han glemmer den anden Strid; vinder han ikke Beløn
ningen, da har han tabt Alt, vinder han den, saa bliver
det dog altid tvivlsomt, hvorledes han har vundet den.
Og hvilken Strid skulde nu være mere dannende
end den med Næringssorger! Hvor megen Barnlighed
hører der dog ikke til, for stundom at kunne næsten
smile ad al denne jordiske Møie og Besvær, en udøde
lig Aand maa have for at leve, hvor megen Ydmyghed
til at være tilfreds med det Lidet, der erhverves med
Vanskelighed, hvor megen Tro for at see et Forsyns
Styrelse ogsaa i hans Liv; thi det er let nok at sige, at
Gud er størst i det Mindste. men til at see ham deri
hører den stærkeste Tro. Hvor megen Kjærlighed til
Menneskene, for at være glad med de Lykkelige, for at
kunne opmuntre dem, hvis Vilkaar bleve ligesaa kum
merlige! Hvor inderlig og gjennemtrængende en Bevidst
hed om sig selv, om at han gjør hvad der staaer i hans
Magt, hvor megen Udholdenhed og Agtpaagivenhed; thi
hvilken Fjende er mere underfundig end denne Sorg?
Ikke bliver han den qvit ved et Par dristige Bevægel
ser, ikke skræmmer han den bort ved Larmen og Støien.
Hvilken Gratie og Anstand til at bøie af for den og dog
ikke flye den ! Hvor ofte maae Vaabnene ikke for
andres, snart maa der arbeides, snart ventes, snart trod
ses, snart bedes! Og med hvor megen Lyst og Glæde
og Lethed og Smidighed maa han ikke forandre Vaab
nene, thi ellers har Fjenden seiret! Og under Alt dette
gaaer Tiden hen, der forundes ham ikke Leilighed til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
