Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Ligevægten mellem det Æsthetiske og Ethiske i Personlighedens Udarbeidelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
339
hverv Du da Betingelsen for, at Du kan leve. Du hører
ikke til dem, der skulle gjøre mig utaalmodig med Klager,
thi jeg troer hellere, at Du skulde gjøre Alt andet end
at klage, og Du veed ypperligt at bide Dine Lidelser
ind i Dig selv. Vogt Dig imidlertid, at Du ikke for
falder til det modsatte Extrem, til en vanvittig Trods,
der fortærer Kraften paa at skjule Smerten, istedetfor at
bruge den til at bære og beseire den.
Vor Helt er da villig til at arbeide, ikke fordi det
er ham en dura necessitas, men fordi han anseer det
for det Skjønneste og Fuldkomneste. (At han ikke skulde
kunne see det saaledes, fordi han dog er nødt til at
finde sig deri, er en af disse deels taabelige, deels
ondskabsfulde Misforstaaelser, der lægge et Menneskes
Værd udenfor ham i det Tilfældige.) Men netop fordi
han vil arbeide, kan hans Gjerning vel blive et Arbeide,
men ikke et Trælleværk. Han fordrer da et høiere Ud
tryk for sin Arbeiden, et Udtryk, der betegner hans
Gjernings Forhold til hans Person og til andre Menne
skers, et Udtryk, der kav bestemme ham det som Lyst
og tillige hævde dets Betydning. • Her vil en Overveielse
igjen blive nødvendig. Viismanden med de 3000 Rdlr.
finder han det vel under sin Værdighed at indlade sig
med; men vor Helt er som Folk er flest. Han er vel
bleven tåget itide, men han har dog faaet en Smag paa
at leve æsthetisk, han er som Folk er flest, uskjønsom.
Uagtet derfor Ethikeren var Den, der hjalp ham ud af
hans forrige Forlegenhed, saa er han dog ikke Den, han
først henvender sig til. Maaskee stoler han ial Stil
hed paa, at til syvende og sidst vil vel Ethikeren igjen
hjælpe ham ud af det; thi saa ussel er vor Helt ikke,
at han jo gjerne tilstaaer, at Ethikeren virkelig hjalp
ham ud af hans Forlegenhed, uagtet han ingen Penge
havde at give ham. Han henvender sig da til en lidt
mere human Æsthetiker. Denne vil maaskee nu ogsaa
vide at foredrage Noget om Betydningen af at arbeide;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
