Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Ligevægten mellem det Æsthetiske og Ethiske i Personlighedens Udarbeidelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
346
men paa den anden Side maa man være forsigtig i
Drugen af det Udtryk at udrette. Det har altid været
Gjenstand for Din Spot, og Du har, som Du engang
yttrede, „af den Grund studeret Integral- og Differential-
Regning og det Uendeliges Calcule, for at beregne,
hvormeget en Copist i Admiralitetet, der i hele Con
toiret gjaldt for en flink Arbeider, udrettede for det
Hele." Brug Du kun Din Spot mod alle dem, der ville
gjøre sig vigtige i Livet, men misbrug den aldrig til at
forvirre med.
Det Ord: „at udrette" betegner et Forhold mellem
min Handling og et Andet, der ligger udenfor mig. Det
•er nu let at indsee, at. dette Forhold ikke staaer i min
Magt, og at man forsaavidt med samme Ret kan sige
om det eminenteste Talent, at det Intet udretter, som
om det ringeste Menneske. Der ligger heri ingen Mis
tillid til Livet, tværtimod ligger deri en Anerkjen
delse af min egen Übetydelighed, og en Agtelse for en
hver Andens Betydning. Det eminenteste Talent kan
fuldkomme sin Gjerning, det kan det ringeste Menneske
ogsaa. Mere kan ingen af dem. Om de skulle udrette
Noget, staaer ikke i deres Magt, hvorimod det vel staaer
i deres Magt at forhindre sig selv deri. Jeg opgiver da
al den Vigtighed, der i Livet ofte gjør sig bred nok,
jeg gjør min Gjerning og spilder ikke min Tid paa at
calculere over, om jeg udretter Noget. Hvad jeg udretter,
følger da min Gjerning som min Lykke, jeg vel tør
glæde mig ved, men ikke absolut tilregne mig. En
Bøg. den voxer op, den samler sin Krone, og Menne
skene glæde sig ved at sidde i dens Skygge. Vilde
den blive utaalmodig, vilde den sige: „her paa dette
Sted, hvor jeg staaer, kommer der næsten aldrig et le
vende Væsen, hvad hjælper det da. at jeg voxer, at jeg
skyder mine Grene ud, hvad udretter jeg dermed", saa
vilde den kun forsinke sin Væxt, og maaskee kom der
da engang en Vandringsmand, som sagde: dersom dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
