Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Ultimatum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
403
da engang fatte, at Retfærdighed havde Forjættelser,
men at Du selv havde udelukket Dig derfra ved ikke at
gjøre Retfærdighed. Ikke vil Du stride med Mennesker,
med Gucl vil Du stride og holde ham fast, han skal ikke
kunne løsrive sig fra Dig, uden at han velsigner Dig!
Dog, Skriften siger, Du skal ikke gaae i Rette med Gud.
Er det ikke det, Du gjor? Er dette nu atter en trøstes
løs Tale, er da den hellige Skrift kun givet Mennesket
for at ydmyge, for at tilintetgjøre ham? Ingenlunde!
Nåar det hedder, Du skal ikke gaae i Rette med Gudr
da vil det sige, Du maa ikke ville have Ret mod Gud,
kun saaledes maa Du gaae i Rette med ham, at Du
lærer, at Du har Uret. Ja, det er, hvad Du selv bør
ville. Naar det da forbydes Dig at gaae i Rette med
Gud, da betegnes derved Din Fuldkommenhed, og ingen
lunde siges der, at Du er et ringe Væsen, der ingen
Betydning har for ham. Spurven falder til Jorden, den
har paa en Maade Ret mod Gud, Lilien visner, den
har paa en Maade Ret mod Gud, kun Mennesket har
Uret, ham ene er det forbeholdt, hvad der blev negtet
Alt, at. have Uret mod Gud. Skulde jeg tale anderledes,
skulde jeg erindre Dig om en Viisdom, Du vel ofte har
hørt, en Viisdom, der nemt nok veed at forklare Altr
uden hverken at gjøre Gud eller Menneskene Uret:
Mennesket er et skrøbeligt Væsen, siger den, det vilde
være urimeligt af Gud at forlange det Umulige af ham,
man gjør hvad man kan, og er man og en enkelt Gang
noget efterladende, saa vil Gud aldrig glemme, at vi ere
svage og ufuldkomne Væsner. Skal jeg mest beundre
de ophøiede Forestillinger om Guddommens Væsen, denne
Kløgt forraader, eller det dybe Indblik i det menneske
lige Hjerte, den prøvende Bevidsthed, der randsager sig
selv, og nu kommer til den magelige og beqvemme Er
kjendelse: man gjør hvad man kan? Var det saa let en
Sag for Dig, min Tilhører, at afgjøre, hvor Meget det
er: hvad man kan? Var Du aldrig i Fare, hvor Du
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
