Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Ultimatum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
406
Smerte at tilstaae det, det dølge vi dog ikke. Vi lide
da Smerten, fordi vi vide, at den tjener til vort Bedste,
vi fortrøste os til, at det engang vil lykkes os at gjøre
kraftigere Modstand, at vi maaskee ville drive det der
til, at vi kun meget sjeldent virkelig have Uret. Denne
Betragtning er saa naturlig, saa indlysende for Enhver.
Der ligger da noget Opbyggeligt i at have Uret, forsaa
vidt vi nemlig, idet vi tilstaae det, opbygge os ved Ud
sigterne til, at det sjeldnere og sjeldnere skal blive Til
fældet. Og dog, det var jo ikke ved denne Betragtning
vi vilde berolige Tvivlen, det var jo ved at overveie det
Opbyggelige i, at vi altid have Uret. Men var da hiin
første Betragtning, der skjænkede Haabet om, med Tiden
ikke mere at have Uret, opbyggelig, hvorledes kan da
den modsatte Betragtning ogsaa være det, den Betragt
ning, der vil lære os, at vi altid, saavel det Forbigangne
som det Tilkommende betræffénde, have Uret?
Dit Liv bringer Dig i et mangfoldigt Forhold til
andre Mennesker. Nogle af disse elske Ret. og Retfær
dighed, andre synes ikke at ville øve dem; de gjøre
Uret mod Dig. Din Sjæl er ikke forhærdet mod den
Lidelse, de saaledes paaføre Dig, men Du randsager og
prøver Dig selv, Du forvisser Dig om, at Du har Ret,
og Du hviler rolig og stærk i denne Overbeviisning;
hvormeget de end krænke mig, siger Du, denne Fred
skulle de dog ikke formaae at frarøve mig, at jeg veed,
jeg har Ret, og at jeg lider Uret. Der er en Tilfreds
stillelse, en Glæde i denne Betragtning, som vel Enhver
af os har smagt, og nåar Du vedbliver at lide Uret, da
opbygges Du ved den Tanke, at Du har Ret. Denne Be
tragtning er saa naturlig, saa fattelig, saa ofte prøvet i
Livet, og dog er det ikke ved den, vi ville berolige
Tvivlen og læge Bekymringen, men ved at overveie det
Opbyggelige, der ligger i den Tanke, at vi altid have
Uret. Kan da den modsatte Betragtning have den samme
Virkning ?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>