Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Et Middel til forøget Forraad af Foder og Gjødning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
-
15
saa dybt, som Planterødderne naae, kommer man
herover til at savne den til Sædfrøets Bedækning
nødvendige løse Jord. Dette Savn erstattes ligeledes ved
Overgjødningen. Det er saaledes af Mangel paa
Grøfning og formedelst en høist ufuldkommen Bearbeidning
af Jordsmonnet, at Jordbrugeren i Almindelighed troer
sig overbeviist om, at hans forældede Enge, sammes
overflødige Rigdom paa Muld uagtet, ei ere istand til
uden Gjødning at frembringe en lønnende Grøde af Sæd
eller Græs.
Man seer dagligen, at den allerbedste Jordbund,
naar den overlades til sig selv, kan af mange tilfældige
Aarsager blive enten aldeles ufrugtbar eller besat med
en Mængde slette eller ufordeelagtige Planter, saa at
den for bestandig giver et grovt og Qvæget ubehageligt
Høe eller en slet Græsning. I dette Tilfælde er der
intet andet Raad, end at pløie den op. Arbeidet
herved er i Hovedsagen det samme, som foretages i
enhver Bygd, naar Nyland tages under Pløining; det
vil sige:
1) Paa den Eng, der ikke savner al naturlig
Rigdom eller en tilstrækkelig Mængde Muld, hvilket
ikke vel kan være muligt, naar Engen er gammel, men
som formedelst sin Ælde bærer enten lidet eller intet,
eller et slet nærende Græs, bortledes ved Grøfter alt
Vand, saavel Over- som Undervand. Grøftefylden,
som ikke maa forblive liggende paa Grøftekanterne,
benyttes paa Stedet til at fylde Markens mindre
Fordybninger, samt Huller efter opbrudte Steen, Rødder,
o. f. wv.
2) Pløiningen foretages om Efteraaret, saasnart
al Gaardens Grøde er høstet og bjerget. Hertil
udfordres en stærk og dyhtgaaende Plov, den trækkes af 3
Heste, om Marken er stiv og haard. I Mangel af
tilstrækkelig Hestehjælp, som oftest er Tilfældet,
gjennemskjæres Engen først med Ristelploven, der bestaaer af
en almindelig Plovaas med Styre og Ristel, men uden
Plovjern og Veltefjel. Siden er Pløiningen let at
udføre med 2 Heste for en almindelig Plov, som nu, da
den vordende Furestimmel iforveien er skaaren fra
Landet, kun har at skære den løs fra Undergrunden, løfte
og vende den om eller paa Kant. Tejgenes Bredde
afsættes i Forhold til Markens Skraaning, dens høiere
eller lavere Beliggenhed og Jordsmonnets Natur.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
