Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Gjødningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
87
Almindelighed være den kraftigste. Kogjødningen
besidder derimod andre fortrinlige Egenskaber, hvis
Virkninger man uden Grund har betragtet som Følger af
en fortrinlig plantenærende Evne: Den gjærer nemlig
langsommere end enten Heste- eller Faaregjødningen,
spilder saaledes ingen af sine Kræfter og er derfor
varigere; den er anvendelig paa enhver Jordart og til
enhver af de almindeligen dyrkede Markfrugter;
formedelst den større Fugtighed kan den optage og forvandle
en større Mængde Strøoelse i kraftig Gjødning.
Hestegjødning. Da Hesten fodres med det
kraftigste og bedst bjergede Hø, undertiden ogsaa med
Kjerne, giver den ogsaa den kraftigste Gjødning; men
formedelst den Hurtighed, hvormed den gjærer, bortdunste
ogsaa mange af dens nærende Dele, om Gjæringen ikke
ved hensigtsmæssige Midler holdes tilbage, f. Ex. ved
at blandes med Kogjødningen, med Muld eller
torvagtig Jord, som herved hastigt forvandles til et
kraftigt Gjødningsmiddel. I ublandet Tilstand er den kun
tjenlig paa torvagtige, lerede og kolde Jorder. Paa
Sandjord og alle lette og varme Jorder benyttes den aldrig
med Fordeel uden i ovennævnte Blanding.
Faaregjødningen er sædvanligen særdeles
kraftig, da Faarene almindelig nyde det bedste Hø; i
Berørelse med Luften gjærer den hastigt og heftigt,
udvikler megen Varme og mange flygtige Stoffe, benyttes
derfor fordeelagtigst i Blanding med de koldere
Møgarter, fom Ko- eller Svinemøg.
Svinegjødningen, naar Dyret næres med
kraftig Føde, og Urinen opfanges ved Strøelse, staaer i
Godhed ikke tilbage for de ovrige nævnte Møgarter,
men gjærer meget langsomt.
Straa eller Halm af alle Slags dyrkede Værter,
eller enhver lignende Art af tørre Plantestoffe, giver et
særdeles tjenligt Material til Gjødning. Straaet og
Møget bevirke i Forening med hverandre, hvad de
enkelte ikke kunne bevirke: Dyriske Materier opløses
hastigt, og med deres Opløsning og Forraadnelse er stedse
forbunden Undvigelse af sammes plantenærende Dele,
og følgelig et Tab; vegetabilske Materier gaae derimod
meget langsomt i Opleøsning, eller de fortørres og
hensmuldre, naar den nødvendige Fugtighed fattes dem, —
og jo færre Materier de bestaae af, f. Ex.
Kornarternes Straa i Sammenligning med Bælgfrugternes, jo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
