Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Gjødningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
100
første Slags anvendes derfor fordeeclagtigst paa sandede,
det sidste paa lerede Jordsmon.
Maultdjord fra Enge, Græsgange og Grøftekanter,
og overhoved al Muld, der sjeldent er bedækket med
Vand, men bevoxet med gode Græsarter, nemlig med
saadanne, som have hule Stengler, Kløverarter o. fl.,
lider sjelden af Syre og kan derfor uden al Forberedelse
føres om Heøsten og Vinteren paa Ageren, hvor den
om muligt strax jevnt udbredes, for til Foraaret at
blandes med Agerjorden. Har Ageren allerede om
Efteraaret erholdt den til Sædfrøets Modtagelse
nødvendige Forberedelse, da nedharves den paaførte
Muldjord tilligemed dette.
Giødningens occonomiske Anvendelse.
Herunder forstaaes en saadan Anvendelse af
Gjødningen, som lover den største Nytte. De vigtigste
Regler i Almindelighed, som herved lade sig fastsætte, ere:
a) Den første og vigtigste Regel er, at al
Gjødning kun anvendes til saadanne Frugter, af hvilke man
kan vente det sikkreste og, om muligt, ogsaa det høieste
Udbytte; thi den gjødede Ager taber formedelst
Uddunstning meest af sin gjødende Kraft i det første Aar, og
fornemmelig da, naar den dyrkede Frugt fordrer
Agerens gjentagne Smuldring og Luftning. Anvendes
Gjødningen til en usikker Frugt, og denne mislykkes, da
er ogsaa en stor Deel af den giødende Kraft
forsvunden. Forskjellen i Agerens Udtømmelse, om nemlig den
Frugt, hvortil man har giødet, leverer en rig Afgrøde
eller ikke, er for den næstfølgende Frugt af ringe, ofte
endog af aldeles ingen Betydning. I de fleste Tilfælde
viser Ageren sig mere udtømt efter en mislykket, end
efter en fuldkommen Afgrøde; thi ved feilagtig
Bearbeidning, Udtærelse af Ukrud, eller ved en urigtig
Frugtvexel, taber Ageren mere i Frugtbarhed, end den
fuldkomneste Afgrøde kunde berøve den. De i
Almindelighed sikkreste og fordeelagtigste Frugter ere: Vinterrug,
Kartofler, og Vinterhvede paa Jordsmon, som skikke sig
bedre for Hvede end for Rug.
b) Det er allerede bemærket, at Staldgjødning
taber ved Gjæringen en betydelig Deel af sine
plantenærende Bestanddele. Men paa den anden Side
fordrage flere af de nødvendigste og nyttigste Væxter ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
