Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Gjødningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
103
1
den. Naar man, som sædvanligt, beraaber sig paa sine
Erfaringer, som skulle bevise Gavnligheden af den
modsatte, og, desværre, almindelige Fremgangsmaade,
nemlig at lade den friske Gjødning hele Aaret ligge
unedpløiet paa Ageren, og der give den til Priis for Vind
og Veir, saa beviser dette hverken meer eller mindre,
end at man ikke vecd, hvad Gjødning tjener til, eller
hvorledes Jord bør bearbeides. Man befinder sig i den
største Vildfarelse, naar man betragter Gjødningen,
saaledes som den sædvanligen føres paa Ageren, som
Planternes væsentligste Næringsmiddel. Det er først efter
Opløsning og Forvandling i Muld, at den bliver til
Plantenæring. Medens Opløsningen foregaaer,
bidrager den ved sine flygtige Stoffes Indvirkning paa
Agerjorden til den i samme forhaanden værende Mulds
Opløsning, hvorved denne bliver skikket til at indgaae i
Planterne; men for at bevirke denne Opløsning, maa
Gjødningen nødvendigen bringes i Berørelse med
Mulden, hvilket ingenlunde bevirkes ved at lade den ligge
ovenpaa Jorden, hvor den ved jevnlig Regn vel kan
afgive en Deel Stoffe til Agerens Befrugtning,
imedens en større Deel bortdunster eller forvittrer og
bortføres af Vinden, — i vedholdende tørt Veir udretter
den aldeles Intet.
g) Naar Gjødningen holdes i nær Berørelse med
Luften, dog uden at ligge blottet ovenpaa Ageren, yttrer
den stærkest og fordeelagtigst sin Virkning paa
Jordsmonnet og de derpaa dyrkede Væxter. Bliver derimod
Gjødningen, formedelst en alt for dyb Nedploining,
opblandet med formegen Jord, saa er dens Virkning, naar
Ageren ikke erholder en desto stærkere Gjødskning, alt for
xinge og ofte endog umærkelig; heraf kommer ogsaa den
falske Overbeviisning om Fordeelagtigheden af at lade
Gjødningen forblive ovenpaa Ageren, hvor den dog gjør
nogen Nytte. Saaledes søger man at rette en Feil ved
en anden. Man kan derfor antage som almindelig
Regel, at det er tjentigere at nedpløie Gjødningen mere
grundt end dybt, at fuldføre Agerens Bearbeidning
saaledes, at Gjødningen ikke bliver begravet, men holdes i
Overskorpen af Ageren. Er man rig paa Gjoødning,
og man saaledes seer sig istand til at give Ageren en
stærk Gjødskning, da virker samme naturligviis
fordeelagtigere og mere vedholdende, naar den overalt kommer
i Berørelse med Agerjorden i en Dybde fra 6 til 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
