Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Gjødningen - Om landoeconomiske Læreanstalters Væsen og Fremgang, samt Udsigt over Landbrugs-Institutet paa Degeberg i Sverrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
105
des besværes af Stene, at de ikke kunne berøres med
Ploven, kunne alene ved Jords Paakjørsel Tid til anden
holdes i en bestandig Frugtbarheds-Tilstand.
Muldjorden bør føres paa Engene om Høsten, da den udbredte
Jord, formedelst Sneens Tryk om Vinteren, stærkere
tilpakkes og derved saameget nærmere forener sig med
Engbunden. En Bedækning af 1 til 2 Tommer Jord
er tilstrækkelig paa tørre Enge. Fugtige Enge der trænge
til Forbedring, og som ikke uden for megen Bekostning
og dog kun ufuldkomment forbedres ved denne Methode,
vinde mere ved at grøftes, pløies og besaaes med
Græsfrø.
Om landoeconomiske Læreanstalters
Væsen og Fremgang, samt Udsigt over
Landbrugs-Institutet paa Degeberg
i Sverrig.
Landoeçonomiske Læreanstaliers Væsen og Fremrø
gang er fornærværende en Gjenstand, der tiltrækker sig
alle civiliserede Folkeslags Opmærksomhed. De i den
sidste Tid i Sverrig, Danmark og Tydskland, her
navnlig i Darmstad og Kranichstein, etablerede
Agerdyrknings-Instituter, foruden lignende Indretninger i forskjellige
andre Lande, vidne noksom herom. Hvad kan vel ogsaa
være vigtigere for det menneskelige Samfunds
Opretholdelse og Velbefindende overhoved, ligesom for det
enkelte Individs, end at Ungdommens Dannelse tager
en heldig Retning; hvad kan altsaa, med Hensyn til den
landoeconomiske Haandterings Fremblomstren, være
vigtigere, end den Dannelse, som vi meddele dem af den
yngre Slægt, der tænke at opoffre sig for denne
Næringsgreen; hvad kan vel være Faderen eller
Formynderen mere magtpaaliggende, end at vide, ad hvilken Vei
det til hans Ömsorg betroede unge Menneske, hvis
Bestemmelse er at vorde Landmand, sikkrest føres Maalet
imøde.
Er nu end den ofte førte Strid: om den
vorbdende-Landmand helst bør gives en ikkun reenpraktisk eller en
tillige videnskabelig Dannelse, ikke fuldkommen udfegtet
C(hvad der ikke hidrorer fra Sagen selv, men fra de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
