Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Moser og Kjær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
135
Luft fra næstgrændsende opvarmede Landstrækning
ubetydelig, saa maa Kjærret over sig beholde et langt
ublidere Climat end et rigtigt dyrket, tørt Land, som ligger
høiere. Heri seer man Aarsagen, hvorfor vore
Forfædre for Aarhundreder tilbage beklagede sig over Kulden
i Lande, som nu, da Kjær og Moser ere udtørrede,
udgjøre blide og frugtbare Dele af Europa.
En Omstændighed, som betydeligt hindrer Isens
Smeltning i Kjær og gjør dem skadelige for
nærliggende Marker, er, at den paa Kjærrets Overflade
under Isens Smeltning afkjølede Luft udbreder sig over
dets Naboskab til alle Sider. Herved dannes en nedad
faldende Strøm af Luft; men den Luft, som ovenfra
nedstrømmer, er ikke betydeligt varmere, og denne Strøm
bidrager sakledes umærkeligt til at smelte Kjærrets Jis,
men den r– den omliggende bare Mark, hvor
Vegetation er begyndt. En luun og varm Foraarsdag
udretter dertor lidet paa et stort iisbedæiket Kjær; det
smeltes bedre af en sydlig Vind, som medfører
blidere Landes opvarmende Atmosphære. Den Skade,
som Kjærrene herved gjøre vort i sig selv ikke saa blide
Climat, er uberegnelig, og kun ved Kjærrenes
Udtapning og Opdyrkning kan dette Onde forekommes.
Men ogsaa efterat Kjærret er optøet, vedbliver dets
skadelige Virkning; dets Overflade bedækkes stedse af en
kold og fugtig Luft, ureen af Uddunstninger fra
raadnende Stoffe, som i Kjærvandet bestandig undergaae sin
chemiske Forvandling, og denne Uddunstning har ikke
alene en skadelig Indflydelse paa Vegetationen, men
ogsaa paa de Menneskers Helbred, som boe i
Nærheden. Det vil saaledes være et Foretagende af megen
Vigtighed, at udtappe Kjær, om ogsaa det vundne Lands
Ufrugtbarhed ikke skulde betale Omkostningerne.
Det udtappede Kjær levner undertiden et Land,
forsynet med en ringe Deel Mulodjord, som alene er
tjenlig for Vandplanter, men hvori oftest næsten intet
voxer. Ved Undersøgelse viser den alle Egenskaber af
en svag Syre, der gjør Muldens nærende Stoffe
uanvendelige for Væxterne. Her kommer nu Chemien os
til Hjelp. Den lærer os, med brændt Kalk at mætte
denne Syre, oz derved løsgjøre Muldens nærende Stoffe
fra en Forening, i hvilken de af Bæxterne ikke kunne
anvendes; den lærer os yderligere, med Tilsætning af
brændt Kalk at paaskynde Opløsningen og Forraadnel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
