Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Maade at formere Græsvæxten paa Enge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
142
sig med Engbunden. Formedelst den paaførte Jord
forvandles de uddøde, men endnu ei forraadnede Væxter
til Muld og give derved det paafølgende Foraar
Græsset en god Næring. Jordlaget tjener som en
Bedækning og Beskyttelse for de i Marken tilbageblevne nedre
Dele af Græsset imod de skarpe Foraarsvinde, hvorved
Vegetationen tidligt om Foraaret høiligen fremmes.
Mosvæxterne, som om Høsten begynde at vegetere,
forgaae, formedelst den paaførte Jord. t
Man beør her, som stedse, tage Hensyn paa
Stedforholdene, og nøie overveie dem, inden man begynder
Jordkjørselen. Tørre Enge, som tillige ere noget
heldende, behøve ei saa tyk Jordbedækning, som de
sidliggende og med Mos overløbne. Paa Foørstnævnte
bliver Jorden liggende ovenpaa og rinder ned alene
omkring Græsrødderne, da derimod paa sidlændte Enge
en stor Deel deraf synker igjennem og bliver uvirksom
for de i Overfladen voxende Planter. I föøorste
Tilfælde er 1 til 2 Tommer Jord rtilstrækkelig; i det sidste
fordres 2 til 4 Tommers Jordbedækning, og endog
mere, om Grunden er meget løs og sumpig. Foruden
Vanskeligheden og paa mange Steder Umuligheden af
at tilveiebringe den til sidlændte og sumpige Enges
Bedækning udforderlige Mængde god Jord, vinde disse
unægtelig ogsaa langt mere ved at grøftes, vendes og
luftes, end ved en Jordbedækning, der snarere skal
forøge end borttage Syrer af Engen, ihvor vel den endog.
er afgrøftet. t vlige
Hvor skal man tage den megen Jord fra?
Medde fleste Enge forholder det sig saaledes, at den
fornødne Jord findes enten paa Stedet, eller den er at
bekomme i Nærheden. Mange Enge ere beliggende i
Dale, hvor de omgivende Høider kunne meddele Jord,
som, ihvorvel den kan synes mager og ufrugtbar, dog.
uden Betænkning kan udbredes, da næsten al Slags
Jord tjener til Formaalet, især naar den paakjøres og
spredes om Høsten. Findes paa Engen smaa
Forhøininger, som sædvanlig ere mindre frugtbare, aftager
man med Fordeel Græstorven paa dem, bortfører
Jorden, indtil de blive jevnhøie med den øvrizge Mark, og
udbreder den over Engen; man lægger siden
Græstorven igjen paa, og spreder tilsicst Jord over den. Ikke
sjeldent findes paa selve Engen opkastet Grøftefyld, eller
Jord efter opkastede Damme, som med største Nytte tan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
