- Project Runeberg -  Den erfarne landmand /
166

(1844) [MARC] Author: Jacob Sverdrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Beenmeel som Gjødningsmiddel - Middel imod Durkløb hos Kalve

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

166

mes Anvendelse paa Ageren derimod taber den ringe
Masse af dette Gjødningsmaterial sig meget snart i
Jordskorpen, og dets Virkning maa snart forgaae, fordi
Jordskorpen har forlidet deraf. Vil man blot regne
paa een Kornafgrøde og nedharve Beenmelet tilligemed
Sæden, saa vil her, efter Veirligets Beskaffenhed,
Udfaldet blive snart lønnende, snart umærkeligt, da samme
er aldeles afhængig af Benenes Opløsning. Af denne
Grund anvende Englænderne ogsaa Beenmelet helst paa
deres fleeraarige, konstige Enge og Græsgange. Den
herved forbedrede Græsvæxt fortæres af Qvæget, som
derfor yder Eieren overflødig Melk eller Kjød og giver
Jorden Gjødning tilbage.

Middel imod Durkløb hos Kalve.

Det er en gammel Tro, at Livkalve bør lægges
til ved Juletider; man lover sig deraf det sundeste,
stærkeste Qvæg, og de bedste Melkekøer; tilmed siger man,
er Melken paa den Tid af mindst Værdie, og saaledes
bliver Bekostningen ved Kalveopdrætten, der ikke er
ubetydelig, ogsaa taaleligere. Hvad sidstnævnte Grund
angaaer, da formenes, at ingen Landmand bør, under
de almindelige landoeconomiske Forhold have flere høst-
eller vinterbære Køer, end som hans Huusholdnings
Forsyning med den nødvendige Melk for Kjøkkenet om
Vinteren fordrer. Det er rigtigt, at Julekalvene taale
bedre Græsset, naar de slippes, end Foraars-Tillægget,
men Livkalve bør ikke slippes paa Græsset den første
Sommer; de bør fodres paa Stalden med fiint Hø,
afblæst Melk, Ostevalle og Hølaag, indtil man kan slaae
Græs, som ikke gives dem grønt, men gjøres i Hø for
dem. Dette bør gjøres saa tidligt om Forsommeren,
som Græsvæxten tillader det, og da kan man høre op
med at give dem Melk og Hølaag. Hvad den forste
Paastand betræffer, at Kalve, tillagte ved Juletider, blive
det sundeste og stærkeste Qvæg, da er den ikke aldeles
uden Grund: det er en ligesaa almindelig som
ubehagelig Erfaring, at Kalve, som fødes om Foraaret, i
Marts og April, den rette Kælvetid i et vel indretret
Meierie, almindelig faae Durkløb, hvoraf nogle crepere,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:52:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/erlandmand/0172.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free