Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Avlingsbestyreren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
178
paa Kundskaber og Duelighed til at bestyre Avlsbruget,
overdrager dette til en Anden, til hvis Kundskaber og
Talenter han i det ringeste i Overdragelsens Øieblik bør
have den fuldkomneste Tillid. Han kan vel i
Almindelighed beholde den Overbeviisning, at hans
Avlingsbestyrer langt bedre forstaaer Sagen, end han selv; men
ikke destomindre kan let den Tanke opstaae hos ham,
eller bibringes ham af Andre, at dette eller hiint kunde
forbedres, og da have et heldigere Udfald. Her behøves
paa begge Sider en stor Karakteer-Fasthed, forenet med
en meget human Overbærenhed, naar Sagen skal
bestaae, blive i Orden og ei adsplittes. Avlingens Eier
maa fornuftigviis sige sig selv, at hans Avlingsbestyrer
ikke alene forstaaer Sagen bedre end han, men at han
ogsaa vil iværksætte den efter sin bedste Indsigt; thi i
modsat Tilfælde vilde det have været Daarskab at vælge
ham, eller hvis han dengang havde skuffet sig, nu at
beholde ham. Imidlertid vil han dog ofre ikke kunne
tilbageholde Yttringen af den Forestilling, at hiint eller
dette dog kunde have været bedre. Dette er en
Inconseqvents, som man maa holde den menneskelige
Svaghed tilgode. Man finder den overalt, f. Ex. i
Patientens Forhold til Lægen. Enhver Patient veed,
at hans Læge bedre maa kjende og forstaae
Behandlingen af hans Sygdom, end han selv, fordi han ellers
var den støorste Daare, idet han valgte og beholdt ham;
men ikke destomindre kunne Menneskene sjeldent undlade,
enten i deres egen eller i deres Nærbeslægtedes
Sygdom, at gjøre Lægen Forslag, hvoraf de haabe et bedre
Udfald, end af dennes Forholdsreglerr Her udfordres
ligesaa megen Humanitet som Fasthed, saavel fra Lægens,
som fra Avlingsbestyrerens Side, for at høre paa disse
Forslag, at svare derpaa saa meget, som der er
nødvendigt og nyttigt, men ikke at lade sig vildlede fra det,
som man efter sin egen Overbeviisaing anseer for det
Bedste. Har man nu med Mennesker at gjøre, der
ere ligesaa indbildske som uvidende og ubesindige, saa
vil man i ethvert Tilfælde kun høste Utaknemmelighed,
og de ville sige sig selv og Andre, at Sagen vilde have
gaaet langt bedre, naar man havde fulgt deres Forslag
eller Befalinger. En retskaffen Mand, der er vis paa
sin Sag og kan forlade sig paa sig selo, vil besvare
saadanne Yttringer, naar de foredrages ham selv, med
Værdighed, Sindighed og Beskedenhed, og desuagtet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
