- Project Runeberg -  Den danske erobring af England og Normandiet /
4

(1863) [MARC] Author: Jens Jacob Asmussen Worsaae - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Förste Afdelning. VIKINGE-TIDEN - I. Danmarks ældste Kultur. De romerske Erobringers Indvirkninger paa Norden. Romerrigets Fald. Angelsaxer og Franker. Samtidige Forhold i Danmark.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

omkring Østersøen turde i det Hele med Hensyn til
Kulturens Udbredelse dengang i det Mindre have været
for det nordlige, hvad Middelhavets Kystlande i det
Større vare for det sydlige Europa.

I Aarhundreder havde dog den græske og romerske
Kultur øvet sit mægtige Herredømme i Syden, og
forlængst havde græske Nybygder været anlagte paa Krim
og ved Marseille, hvorfra Handelen bragte græske Varer
og Kjendskab til græsk Dannelse bestandig længere
mod Nord, forinden Danmark og de øvrige Lande ved
Østersøen bleve paavirkede af den ved Middelhavets
Bredder opstaaede høiere Kultur. Den store Afstand
mellem Nord- og Sydeuropa, Landveiens Besværlighed
og Søfartens Ufuldkommenhed samvirkede til, at
Broncealderens eiendommelige Kultur, idetmindste saavidt
Erfaringerne hidtil vise, kunde have et Fristed i Danmark
og i Egnene ved Østersøen lige ned indtil omtrent
Christi Fødsels Tid. Det var da heller ikke mere den
gamle græske, men den senere romerske Kultur, som
ogsaa her, i Jernalderens ældste Tidsrum, skulde
bidrage til at fremkalde en heel ny Udvikling.

Efterat nemlig Romerne havde staaet i mange
baade krigerske og fredelige Forbindelser med de Nord
for dem boende Galler eller Kelter og Germaner, gik
de ved Christi Fødsels Tid over Alperne mod Nord og
Vest, for alvorlig at bekrige de nysnævnte Folkefærd,
som ofte havde truet Romerriget, og for ved deres
Undertrykkelse at udvide det romerske Herredømmes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:53:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/erobring/0029.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free