Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Förste Afdelning. VIKINGE-TIDEN - III. Tilstanden i det skandinaviske Norden ved Vikingetogenes Begyndelse. Kongemagtens Udvidelse. Christendommens Nærmelse. Danmark truet af Karl den Store.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tid, adsplittet i en Mængde Smaariger, hvert med sin
Konge. I Danmark var der sikkert forskjellige Konger
i forskjellige Landsdele. Men høiere mod Nord i
Sverige og Norge var der forholdsviis endnu flere,
ligefrem paa Grund af Landenes Natur, af de uhyre
Skovstrækninger og vilde Fjelde, der dannede stærke og i
mange Tilfælde næsten uigjennemtrængelige
Grændseskjel mellem den skandinaviske Halvøes Dalstrøg og
bebyggelige Egne. Jo mindre dog de herved opstaaede
Riger vare, desto mindre Magt havde ogsaa Kongerne,
og desto større Myndighed udovede de frie Bønder
eller Storbønderne, som vare Eiere af de anseeligere
Landeiendomme. Kongen var nok den Første iblandt
dem, drog omkring paa Gjæsteri, udbød Leding og
anførte Hæren i Slaget, men i det Hele formaaede han
ikke Stort uden Samtykke af Bønderne, som i
Virkeligheden hver for sig vare smaae Konger paa deres
Gaarde. Alle havde de en fremherskende Tilbøjelighed
til at føre som et Slags Hof i deres Hjem, hvilket
sædvanlig var mere, end Indtægterne af deres
Jordeiendomme vilde tillade. Da ovenikjøbet Jorden endnu kun
var dyrket paa en ufuldstændig Maade, vare de dobbelt
henviste til at erhverve sig det Fornødne til deres og
deres Mænds Underhold enten ved Handel, eller, som
Folkets krigerske Tænkemaade ubetinget foretrak, ved
Vaabenmagt, ved at føre Krig og hjembringe Bytte fra
andre Egne. Det ansaaes i det Hele for mindre
hæderligt at erhverve ved Sved, hvad man kunde kjøbe med
Blod. Markarbeide var Trællens og høist den Frigivnes
Sag, men for den Fribaarne og den ætstore Høvding var
Krigens blodige Færd den eneste værdige Syssel. Ifølge
Odinslæren var det ogsaa kun Kæmper, som døde paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
