Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Förste Afdelning. VIKINGE-TIDEN - III. Tilstanden i det skandinaviske Norden ved Vikingetogenes Begyndelse. Kongemagtens Udvidelse. Christendommens Nærmelse. Danmark truet af Karl den Store.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Af den Omstændighed, at Vikingerne saaledes
fornemmelig havde deres Stade rundtom i de talrige Vige
(»Vik«) paa Nordens Kyster, synes de at have faaet
Navnet Vikinger.
Ved alle disse Vikingesværme maatte i en raa,
krigersk Tid øves megen Hærværk og Udaad, baade i
og udenfor Norden. Smaae Børn bleve stundom kastede
op i Luften og grebne igjen med Spydsoddene. Fanger
bleve dræbte paa den Maade, at man ristede en
Blodørn paa deres Ryg ved at skjære Ribbenene fra Rygraden
og trække Lungen ud. Qvinder bleve skjændede eller
bortførte som Trælle og solgte, naar det ikke kunde
lykkes deres Slægt og Venner at frikjøbe dem med
betydelige Pengesummer.
Saagodtsom alle Krige, selv til den nyeste Tid,
have dog frembudt lignende oprørende Grusomheder, om
end under andre Former. Desuden vare Vikingerne
som Hedninger hyppig opflammede af religiøs Fanatisme
mod de Christne, ja den hedenske Religion kunde
endog i visse Tilfælde siges at paabyde Grusomheden
som en hellig Pligt. Mange af de Fanger, om hvis
qvalfulde Død Sagaerne og Krønikerne give Beretninger,
ere nemlig sikkert, efter andre Folks Skik, offrede til
Guderne som Takoffre for vundne Seire, og tillige som
Sonoffre for kommende Kampe.
En saadan Opfattelse af Vikingernes ofte
tilsyneladende umenneskelige Færd, kan ikke andet end
styrkes ved talrige Efterretninger i Sagaerne om de milde
og hæderlige Love, som Vikingerne paa deres Tog
ellers vare underkastede. Saaledes lader Ørvaroddsaga
Vikingen Hjalmar sige: »Jeg vil alting spise Kjød,
som er raat eller kun krystet i et Klæde, eller drikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
