Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Förste Afdelning. VIKINGE-TIDEN - III. Tilstanden i det skandinaviske Norden ved Vikingetogenes Begyndelse. Kongemagtens Udvidelse. Christendommens Nærmelse. Danmark truet af Karl den Store.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
understøttedes af Kongerne, men som endogsaa jævnlig blev
udøvet baade af dem selv og deres ypperste Mænd.
Den Vaabendaad, der udførtes paa slige Tog, blev
ligesaavel, som de ypperste Bedrifter i Landkrigene,
Gjenstand for Skjaldenes Qvad og Nordboernes største
Hæder og Beundring. Det synes endog til sine Tider
at have været en nødvendig Betingelse for, at en
Høvding kunde nyde nogen Anseelse, at han havde
været paa Vikingetog og udmærket sig ved kjække
Bedrifter.
Men efterat de mange smaae Riger i Norden ved
deres indbyrdes Kampe og gjensidige Vikingetog, havde
fortæret deres indre Kraft, begyndte Veien at blive
banet for en heel ny Statsdannelse i de nordiske
Lande, i Særdeleshed da Grundlaget for den hedenske
Statsform: Troen paa de gamle Guder, var bleven
bestandig mere og mere svækket. Flere Hedninger troede
paa deres egen Styrke og lode haant om Guderne.
Mange Mærker tydede hen paa, at den Christendom,
som med stærke Skridt havde nærmet sig Nordens
Grændser, nu hos ikke Faa vilde kunne finde et
villigt Øre.
Allerede ved Aaret 690 skal den hellige Willibrod
ikke uden Held have prædiket Christendommen for de
hedenske Friser og deres Naboer Danerne. Adskillige
Daner maatte desuden paa Reiser i Udlandet blive
fortrolige med den nye Lære eller i al Fald blive
paavirkede baade af den Pragt, hvormed den christelige
Gudstjeneste udøvedes, og af det christelige Liv i det
Hele.
De gamle Sagn afspeile klart nok de store
Omvæltninger, der i religiøs og politisk Henseende forestod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>