Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Förste Afdelning. VIKINGE-TIDEN - V. Christendom prædiket i Danmark. Vikingetogenes andet Tidsrum fra 830 til 860. Forliget i Verdun. Danernes Nedsættelse paa Øer ved Frankriges og Englands Kyster. Deres Tog til Spanien og Middelhavet. Nordmændenes Erobringer af Kongeriger i Irland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
end før. Karl den Stores anseelige Forsvarsanstalter
paa Kysterne, hvorover han, selv i sine sidste Leveaar,
med saa megen Omhu personlig havde vaaget [1] bleve
heller ikke længere tilbørlig opretholdte. Ikke alene
Elbegnene med Hamborg og navnlig Frisland med sine
frugtbare Marskegne, talrige Kirker, rige Klostre og
blomstrende Handelsstæder, (hvoriblandt fremfor alle
det af de Danske nøie kjendte Dorestad), sukkede
derfor (i Aarene 834—838) under danske Vikingeflaaders
frygtelige Angreb. Men ogsaa fjernere Kyster, som
forhen saa temmelig havde været skaanede, maatte nu
undgjelde. Paa Øen Walcheren, hvor de Danske
hærgede i Aarene 836 og 837, dræbte de Heming
Halfdansøn, sikkert nok en Søn af den danske Høvding
Halfdan, der var gaaet i Karl den Stores Tjeneste.
Derefter fulgte de Floderne op i det Indre af Landet,
og plyndrede her Antwerpen, Mecheln og flere større
Handelsstæder. Længere mod Syd havde de ved Aar
830—35 et Par Gange hjemsøgt Øen Her eller
Noirmoutier ved Loirens Munding, og opbrændt den
hellige Philiberts Abbedi, hvis Munke senere som
Landflygtige maatte flakke om i Frankrige, foruden den endnu
sydligere beliggende Øe Ré, hvis Kloster, der var
helliget til Vor Frue, ligeledes blev ødelagt.
Ved Efterretningerne om de vidtudstrakte og
stadige Ødelæggelser, især i Frisland, opsatte Keiser
Ludvig en allerede bestemt Romerreise og begav sig
gjentagende (837—38) til de meest truede Egne, navnlig
Nimvegen i Nærheden af Dorestad. Han lod sig det
være magtpaaliggende at afhøre og dømme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
