Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Förste Afdelning. VIKINGE-TIDEN - V. Christendom prædiket i Danmark. Vikingetogenes andet Tidsrum fra 830 til 860. Forliget i Verdun. Danernes Nedsættelse paa Øer ved Frankriges og Englands Kyster. Deres Tog til Spanien og Middelhavet. Nordmændenes Erobringer af Kongeriger i Irland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
derfra ind i det Indre af Gascogne til Tarbes. Men
overmodige ved deres Held vovede de sig for langt ind
mellem Bjergene. De bleve her overfaldne af
Bjergbeboerne og for en stor Deel fældede. Men dette Tab
var dog ikke større, end at Vikingerne, efterat have
hærget paa alle de større Floder i det sydlige
Frankrige, kunde vende deres Vaaben mod endnu sydligere
Egne, Skjøndt det rigtignok hedder, at det var ved Storm
deres Flaade forsloges til Spaniens Kyster.
Ved Aar 843 saae det nordlige Galliciens Kyster
for første Gang Normannerne lande ved Guion i Asturien
og derfra gaae imod Ferrol, efterat de havde ødelagt
Landet vidt og bredt. Baade i en Kamp med Kong
Ramiro den Første af Asturien og senere ved
Beleiringen af Corunna skulle Vikingerne have lidt betydeligt
Tab af Skibe og Mandskab, hvilket alligevel ikke
forhindrede dem i at seile mod Lissabon, 54 Skibe i
Følge. I tretten Dage beleirede de Byen og hærgede
Omegnen. Men formodentlig i Følelsen af, at de ikke
vare stærke nok til at møde de fjendtlige Hære, droge
de igjen bort længere mod Syd langs Kysterne af Algarve
og hærgede tillige Cadix.
Kong Ramiro af Asturien skal ved denne Leilighed
ikke alene have kjøbt sig Fred af de nordiske Vikinger,
men endog givet dem Anviisning paa at vende sig imod
de Egne, som Ramiros Fjender Maurerne vare i
Besiddelse af. Idetmindste havde den mauriske Fyrste
Abderrahman den Anden senere i Sinde at bekrige Kong
Ramiro, hvem han havde mistænkt for at have
foranlediget de Hærgninger, som Aaret efter Lissabons
Beleiring overgik det sydlige Spanien. Normannerne seilede
op ad Floden Guadalqvivir, og beleirede den store Stad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
