Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Förste Afdelning. VIKINGE-TIDEN - V. Christendom prædiket i Danmark. Vikingetogenes andet Tidsrum fra 830 til 860. Forliget i Verdun. Danernes Nedsættelse paa Øer ved Frankriges og Englands Kyster. Deres Tog til Spanien og Middelhavet. Nordmændenes Erobringer af Kongeriger i Irland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
strax med deres Plyndringer. Kong Karl lod sig endnu
ikke tilsyne, men vedblev at holde sig indesluttet i St.
Denis, hvor han under Messer og Bønner anraabte
Frankriges Skytshelgen om Hjelp. Vikingerne gik da
ustraffede videre omkring i Egnen af Paris til Beauvais
og St. Omer, og de vilde upaatvivlelig have udbredt sig
endnu mere i Landet, naar de ikke, vistnok som Følge
af Umaadelighed, vare blevne overfaldne og svækkede af
en farlig smitsom Sygdom, og naar ikke desuagtet
Kong Karl, efter en Sammenkomst med Regner i St.
Denis, havde beqvemmet sig til at indgaae et Forlig
med dem. Kun imod Udbetalingen af den for hine
Tider uhyre Sum af 7000 Pund Sølv vare Vikingerne
at bevæge til at drage bort. Regner forpligtede sig til
Gjengjeld til ikke oftere at hjemsøge Frankrige, med mindre
han skulde blive kaldet af Karl som Bundsforvante.
Regner drog ogsaa, som det hedder, tilbage til
Danmark. Indbyggerne af Paris vendte derpaa ligeledes hjem i
høitidelig Procession med Benene af Helgenen St.
Germain des Prés, som Munkene fra dette Kloster havde
ført med sig, da de flygtede for Vikingerne.
Munkene fra hiin Tid søge i deres Krøniker
ligesom at dække den af dem beherskede, svage Konge
Karls Færd ved at kaste Skylden for det ydmygende
Forlig over paa hans Vasaller, der siges at have ladet
sig bestikke af Normannerne.
Som en Slags Trøst fremhæve de ogsaa, at Regner,
der ved sin Hjemkomst til Danmark hovmodede sig af
sit Held, strax efter døde tilligemed en stor Deel af
sine Folk til Straf, fordi de i Frankrige havde forgrebet
sig paa de christelige Helligdomme. Den danske Konge
Erik, som i sine sidste Aar blev gunstig stemt mod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>