- Project Runeberg -  Den danske erobring af England og Normandiet /
67

(1863) [MARC] Author: Jens Jacob Asmussen Worsaae - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Förste Afdelning. VIKINGE-TIDEN - V. Christendom prædiket i Danmark. Vikingetogenes andet Tidsrum fra 830 til 860. Forliget i Verdun. Danernes Nedsættelse paa Øer ved Frankriges og Englands Kyster. Deres Tog til Spanien og Middelhavet. Nordmændenes Erobringer af Kongeriger i Irland.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ludvig den Tydskes Herredømme varede dog kun
kort. Karl kom tilbage paa Thronen, tilgav sine
forræderske Vasaller og, for at skaffe Fred, idetmindste
foreløbig, for Vikingerne, indgik han et Forlig med
Høvdingen Bjørn, der endnu uafbrudt holdt sig i Seinen.
Forliget sluttedes paa Slottet Verberi 859.
Sandsynligvis erholdt Bjørn og hans Mænd en anseelig
Pengesum [1].

De Danske, som med saa overraskende Held
allevegne næsten uhindrede gik op ad Floderne til
Frankriges Indre, hvor selv de anseeligste og stærkest
befæstede Stæder jævnlig bleve erobrede og plyndrede,
og som paa lignende Maade trængte frem i Saxland
og Frisland, vilde i disse Lande snart heller ikke
længere lade sig nøie med Besiddelsen af enkelte Øer
ved Flodmundingerne. Vistnok som Følge af Daners
frygtelige Hærgninger paa Frislands Kyst, maatte
Frislands og Lothringens Herre Keiser Lothar (850)
overdrage Dorestad og formeentlig tillige Kyststrækningen
Kennemerland (»Kennemaria«, Oldnordisk »Kinnheimr«)
til den danske Kongesøn Rørek, en nær Slægtning
af den Harald Klak, der tidligere havde havt det samme
Len. Men der var den store Forskjel, at Harald Klak


[1]
Prudentii Trecensis Annales a. 840—860. Nogle af Vikingerne ved
Loiren og i Aqvitanien ved Aar 843 kaldes af en gammel aqvitanisk
Krønike (hos Pertz: Mon. Hist. Germ. II. 253) »Westfaldingi«,
sandsynligvis fordi de vare komne fra det af danske Konger dengang hyppig
beherskede Vestfold i Norge. Iøvrigt kunne ogsaa enkelte norske
Vikingeskarer godt frivillig have været blandede eller forenede med de
talrigere danske paa Frankriges Kyst. See endvidere Werlauff: Om
de gamle Nordboers Bekjendtskab med den pyrenæiske Halvøe (Annaler
for nordisk Oldkyndighed 1836—1837. S. 18—29): P. A. Munch:
Det norske Folks Historie I. 419—435; Depping: Expéditions Maritimes
des Normands Liv. II. chap. III.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:53:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/erobring/0092.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free