Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Förste Afdelning. VIKINGE-TIDEN - VI. Vikingetogenes tredie Tidsrum 860—878. Bevægelser i Norden. Større Vikingeskarer i Frankrige. Tolvaarskrigen i England 866—878. Danernes Erobring af hele England. Alfred den Stores Flugt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
engelske Kyst. De landede i Wessex, stormede og
indtoge Byen Winchester, hvor de vandt et meget stort
Bytte. Men just som de vilde drage til deres Skibe,
standsedes de af Høvdingen Osric i Forening med
Høvdingerne fra de tilgrændsende Hamp- og
Berkshirer. Kampen stod paa aaben Mark, hvor Hedningerne
ingen Mure eller Grave havde til Dækning, og hvor de
derfor ogsaa nedhuggedes i stor Mængde.
Først efter dette Nederlag vendte Resten af Velands
Mænd tilbage til Frankrige. Da Kong Karl her havde
lovet dem en Forhøielse af den eengang betingede Sum
fra 3000 til 5000 Pund Sølv, gik de op i Seinen og
angrebe de derværende Daner. Men saasnart disse
mærkede, at de ikke kunde holde sig, overbøde de
Kong Karl og lovede Beleirerne 6000 Pund Sølv, for
hvilken Sum da Veland igjen sluttede sig til sine
Landsmænd. Hans Flaade hærgede derefter atter i
Frankrige, men paa et af disse Tog opad Marnefloden,
blev denne afspærret paa Kong Karls Foranstaltning
og Skibene indesluttede. Vikingerne kom derved i en
saadan Knibe, at de maatte love Kongen, at de ikke
alene selv vilde ophøre med Hærgningerne, men at de
endogsaa vilde hjelpe til, at de andre Vikinger i Seinen
skulde forlade Landet. Aaret efter seilede virkelig
Velands Flaade bort fra Seinen og skiltes i flere Dele,
hvoraf een for anseelige Pengesummer lod sig kjøbe til
at deeltage i de herskende Stridigheder mellem Hertug
Salomon af Bretagne og Grev Robert af Anjou.
Høvdingen Veland selv skal have ladet sig bevæge til at
antage Christendommen, sandsynligviis imod at Kong
Karl maatte love ham et anseeligt Len. Veland
var Aaret efter hos Kongen, hvor han imidlertid blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
